Den er hjemme - Vejle tilbage i Superligaen!

Arbejdet blev gjort færdigt i Thisted med et par tusinde ellevilde fans som vidner

Vejle er tilbage i Superligaen efter ni års pause. Foto: Claus Bonnerup
Vejle er tilbage i Superligaen efter ni års pause. Foto: Claus Bonnerup

THISTED (Ekstra Bladet): Vejle er tilbage i Superligaen. Efter ni års fravær i blomstrer det igen i den Nørreskov, der gennem tiden har bidraget med meget stort til dansk fodbold.

Det sidste step blev taget med en 2-0-sejr på Lerpytter Stadion i Thisted, der i dagens anledning først og fremmest var farvet i den østjyske traditionsklubs røde og hvide farver.

2772 var det officielle tilskuertal - og vel godt og vel et par tusinde af dem var fra Vejle og og omegn og de sørgede for, at der fra start var både stemning på fest på denne solbeskinnede pinsesøndag.

De mange tilrejsende Vejle-tilhængere skabte en flot kulisse i Thisted. Foto: Claus Bonnerup
De mange tilrejsende Vejle-tilhængere skabte en flot kulisse i Thisted. Foto: Claus Bonnerup

Og spillerne svigtede altså ikke.

Allerede indenfor de første fem minutter havde vejlenserne flere nærgående forsøg, men blandt andet fordi Thisteds reservekeeper Mathias Rosenørn diskede op med nogle flotte redninger, kunne Vejle-tilskuerne først lade jubelen eksplodere vildt første gang efter 23 minutters spil, da topscorer Imed Louati sendte bolden i nettet til 1-0-føring.

En føring, der skabte ro, fordi uafgjort trods alt ville være nok til at sikre oprykningen. Og den ultimative jubel over det at være tilbage i den bedste række, kunne reelt allerede begynde et kvarter efter pausen, da Louati og letbenede Allan Sousa kombinerede flot med sidstnævnte som målscorer til slutfacit.

Samme Louati bliver med sikkerhed et spændende bekendtskab i den bedste række og må siges at have en stor del af æren, at denne sæson er endt med triumf for Vejle.

Han nettede for 10. gang mod Thisted og har generelt været skarp som målskytte på det seneste.

Og det var nødvendigt med denne omblomstring fra ham efter tabet af efterårs-bomberen Dominic Vincius.

Der var opryknings-champagne til Vejle-spillerne efter kampen. Foto: Claus Bonnerup
Der var opryknings-champagne til Vejle-spillerne efter kampen. Foto: Claus Bonnerup

Han blev i vinterpausen solgt til Kina for omkring 20 millioner kroner - en rekordsum for Vejle. Men hans fravær var dyrt i starten af foråret, hvor melodien ikke mindst scoringsmæssigt røg sig en tur med fem kampe på stribe uden sejr.

Men siden er der rettet op på tingene.

Derfor kan der nu jubles i den by, der tidligere har været betegnet som Danmarks fodbold-hovedstad - og givet er, at der venter spillerne en helte-modtagelse, når de i løbet af aftenen kommer hjem fra Thisted.

Se også: Efter Superliga-oprykning: Nu vil Vejle bruge millionerne

Se også: Vejle i oprykningsrus: Nu tager modstanderen drastisk beslutning

 

58 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere