- Det er min bedste sæson som målskytte

Mål er Plaffeministerens varemærke

Ronnie Schwartz er Silkeborgs nye målkonge (Foto: Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)
Ronnie Schwartz er Silkeborgs nye målkonge (Foto: Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Så er Plaffeministeren tilbage i Superligaen.

Det vil være med garanti afkaste masser af mål, fordi det var tidligere og er på ny blevet hans varemærke.

Tre år efter og næsten på dagen for sit farvel skød Ronnie Schwartz Danmarks førende elevatorhold Silkeborg tilbage i Superligaen.

Den snart 30-årige målkonge scorede begge mål i 2-0 sejren, da de tidligere mestre var tvunget til at slå Nykøbing FC, fordi forfølgeren Viborg blev ved at score mod Fremad Amager.

Det var mål nr. 24 og nr. 25 fra hans side i en sæson, hvor Plaffeministeren er blevet ’genfødt’ efter nogle svære år i Frankrig, Belgien og Norge med blandt andet en korsbåndsoperation.

Da han forlod Superligaen for at søge lykken i udlandet rejste han ud med et cv, som fortalte om 37 mål i 79 kampe i Randers-tiden.

- Målet med at komme hjem var at spille Superliga. Det var ikke kun mig, men også Silkeborg, som tog en chance, siger Ronnie Schwartz, som på rekordtid er blevet publikumshelt i Silkeborg.

Med de mange mål bliver Ronnie Schwartz allerede forgudet på samme måde som tidligere målkonger i byen, som har heddet for eksempel Henrik Tømrer Pedersen, Heine Fernandez, Rajko Lekic og Marvin Pourie

- Det er min bedste sæson som målskytte, men spillemæssigt havde jeg en god tid i Randers, siger Ronnie Schwartz, som har lavet dobbelt op i de seneste fire kampe.

Ronnie Schwartz fejrer oprykningen til Superligaen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Ronnie Schwartz fejrer oprykningen til Superligaen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Publikummets kåring af deres nye helt blev til sidst for meget, og assistenttræner Peder Knudsen måtte ud at hente ham, så der endeligt kunne synges og skåles i omklædningsrummet over den tredje oprykning på seks sæsoner.

Siden storhedstiden med dansk mesterskab og pokaltitel er Silkeborg endt som et elevatorhold, og den status er der ikke ændret på med oprykningen til Superligaen, som i næste sæson vil blive mere brutal end nogensinde med tre nedrykkere og kun en oprykker.

Silkeborg er vendt tilbage til bedste række med 1. divisions absolut yngste hold, fordi der efter den seneste nedrykning først blev holdt udsalg.

Siden har Silkeborg ikke kun kæmpet for at komme hurtigt tilbage i det fine selskab, men også med den ene store skade efter den anden, så et helt hold er forsvundet undervejs i genrejsningen af den gamle mesterhold.

Udsivningen begyndte med salget af Robert Skov til FCK, som blev fulgt op med Jens Martin Gammelby til Brøndby, Sammy Skytte til FCM, Vladimir Rodic til Hammarby, Davit Skhirtladze til Riga, Tobias Salquist til Waasland-Beveren, som blev efterfulgt af alvorlige skader til blandt andre pokalfighter Simon Jakobsen, den mangeårige anfører Dennis Flinta, stortalentet Magnus Mattsson.

Nicki Bille er klar til at komme tilbage på fodboldbanen. Foto: Per Lange Fodbold - 25. maj. 2019 - kl. 17:13 Nicki Bille afslører eksotisk fodbold-comeback

Ebbe Sand (t.h) er strategen bag Brøndbys markante kursskifte. Det betyder et større underskud, men er også et udtryk for, at klubben forsøger at beholde stamspillerne. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Sands store opgør: Sandheden bag Brøndbys kursskifte

Kenneth Andersen kan stå foran en udrensning i sommerpausen. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaen Indefra: FCM står foran udrensning

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere