Efter chok-fyring: Derfor blev stjerne-træner sparket ud

Erik Rasmussen føler at hans opgave i Vendsyssel er fuldført, men der er mere i historien

Erik Rasmussen var ed til at presse Joakim Mattsson ud i Vendsyssel FF - nu er han selv færdig i klubben. Foto: René Schütze
Erik Rasmussen var ed til at presse Joakim Mattsson ud i Vendsyssel FF - nu er han selv færdig i klubben. Foto: René Schütze

Erik Rasmussens veje er umulige at forudse.

For ti år siden valgte han at opsige sin langvarige aftale i FC Midtjylland - og nu gør han det samme i Vendsyssel FF.

På mange måder et venskabeligt brud.

- Jeg har været her i halvandet år og har været med til at bygge noget unikt op. Vi har skiftet tre-fjerdedele af truppen, så vi i dag har en vanvittigt talentfuld trup med nogle eksplosive talenter i.

- Meget af det jeg gik i klubben for at opnå er nu opfyldt, forklarer Erik Rasmussen til Ekstra Bladet.

Den altid venlige træner gør meget ud af at lukke døren til sin tid i Vendsyssel FF i god tone, og selv om han understreger, at ikke alt er gået som han havde ønsket i klubben, så vil han kun beklage sig over én ting... at han ikke fik lov til at gøre sæsonen færdig.

Erik Rasmussen meddelte i søndags klubben sit ønske om at stoppe efter sæsonen. Klubben har valgt at tage konsekvensen af den beslutning og har valgt at skifte cheftræner øjeblikkeligt. Assistenttræner Jens Berthel Askou overtager.

- Jeg er ked af, at jeg ikke fik lov til at gøre sæsonen færdig, siger Erik Rasmussen.

Der ligger dog et ufortalt og ganske væsentligt stridspunkt bag Erik Rasmussens farvel. Den karismatiske træner har gennem en årrække været dybt engageret i et stort fodboldskole-projekt i Sierra Leone.

Det var tanken, at Vendsyssel FF skulle agere brohoved til Europa for de største talenter fra landet. Ved årsskiftet blev det projekt ændret, da klubbens direktør Mogens Krogh vurderede at Erik Rasmussen havde en uhensigtsmæssig dobbeltrolle.

Derfor blev lejeaftalen med målfarlige Christian Moses ændret, og han blev sendt videre til Viborg i vinter.

De ændrede toner omkring Sierra Leone har skabt gnidninger på de indre linjer i klubben, og det har utvivlsomt påvirket Erik Rasmussens beslutning.

Se også: Smider bombe! Stjerne-træner siger op midt i opryknings-strid

Se også: Vejle stryger tilbage på tronen i 1. division

27 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere