Efter nedtur: - Det har kæmpe konsekvenser

Den missede oprykning får konsekvenser i Viborg, men målet er at vinde 1. division næste sæson

Viborg må blive i 1. division, efter Hobro søndag kørte dem effektivt over. Se mål og højdepunkter her. Video: Discovery Networks Danmark

VIBORG (Ekstra Bladet): Det tog et halvt minut af skæbnekampen mod Hobro, før Superliga-drømmen var punkteret for storsatsende Viborg FF.

Da lå bolden inde bag Ingvar Jonsson efter et direkte hjørnespark fra Vito Mistrati. Den mavepuster rejste de grønblusede sig aldrig fra, og reelt var Superligaen ikke i nærheden, da tingene spidsede til søndag.

Christian Sivebæk og Viborg blev dukket mod Hobro. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Christian Sivebæk og Viborg blev dukket mod Hobro. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Dermed havde Viborg-lejren 89 minutter plus tillægstid og en pause til at forberede sig på, hvad man skulle melde ud efter nederlaget til Hobro. Og ambitionen, den en stadig tårnhøj, selv om viborgenserne går en usikker fremtid i møde på anden klasse.

- Vi har lige fået et stort gok i nødden. Både sportsligt og økonomisk. Nederlaget i dag (søndag, red.) har kæmpe konsekvenser for byen og holdet, for vi ser os selv som en Superliga-klub. Det er ikke lige nu, jeg skal stå og pege på, hvad vi skal gøre anderledes, for vi skal alle hjem og evaluere grundigt, sagde sportschef Jesper Fredberg og fortsatte.

- Min opgave bliver at skabe et Viborg-hold, der kan rykke op næste sæson. For det er ambitionen. Der er én plads at spille om, og den vil vi have. Vi var tæt på denne sæson, og vi går efter det næste år også.

Jesper Fredberg og Viborg sigter stadig efter Superliga næste sæson. Foto: Jens Dresling
Jesper Fredberg og Viborg sigter stadig efter Superliga næste sæson. Foto: Jens Dresling
 

Viborg har de seneste to sæsoner kørt med et Superliga-setup i 1. division. Om det fortsætter i den kommende sæson er for tidligt at sige, men det vil med al sandsynlighed kræve, at hatten går rundt blandt de lokale pengemænd.

- Vi går ind til den ny sæson med målet om at komme op i Superligaen, og når vi har den ambition, så skal der også være økonomi til at bakke den udtalelse op. Det kan være, vi er nødt til at justere lidt her og der, men det er for tidligt at sige. Jeg kan ikke stå her og sætte tal på. Meget kommer til at afhænge af aktionærer og samarbejdspartnere, men vi vil være så ambitiøse som muligt, sagde direktør Morten Jensen.

Om Steffen Højer fortsat skal være manden, der skal forsøge at føre domkirkebyen tilbage i Danmarks fornemmeste fodboldselskab, svævede i søndagens sommervind.

- Både spillerne og vi i staben skal evalueres grundigt. Men det er ikke nederlaget mod Hobro, der kommer til at være afgørende for beslutningerne. Ingen er fredet, når målsætningen ikke er opfyldt, men vi skyder heller ikke med skarpt, fordi vi har tabt en fodboldkamp, lød det tvetydigt fra Jesper Fredberg.

Steffen Højers fremtid i Viborg er usikker efter den missede oprykning. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Steffen Højers fremtid i Viborg er usikker efter den missede oprykning. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Hovedpersonen, Steffen Højer, var nok den mest skuffede mand i Viborg og omegn, og klublegenden havde heller ikke selv svaret på, hvorvidt han tager endnu en tørn med Viborg i 1. division.

- Det nemmeste i verden er at pege på cheftræneren, når tingene ikke går, som de skal. Marginalerne var ikke med os i de her playoff-kampe, og derfor står vi med en lang næse, mens rækkens nummer tre, Lyngby, har fået en Superliga-billet. Sådan er strukturen, og det er fodbold, når det er værst – i hvert fald når man holder med Viborg.

- Lige nu er det helt vildt tomt. Det var en utrolig skuffende indsats i dag (søndag, red.), og jeg ærgrer mig meget over alle de fejl, vi begik. Nu skal jeg hjem og sunde mig, men jeg er sikker på, gnisten nok skal vende tilbage. Jeg brænder for Viborg, og vil klubben alt det bedste, sagde Steffen Højer.

Kinsey Wolanski satte kulør på en en elelrs trist Champions League-finale. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Supermodellens vilde aften sluttede ikke: Historien bag CL-vanviddet

Se også: Playoff-drama: Kæmpe-drop og superscoring

Se også: Aldrig set før: Brutalt slagsmål i Superligaen

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere