Efter Superliga-oprykning: Nu vil Vejle bruge millionerne

Vejle vil hente fire-fem nye spillere til næste sæson - primært på de offensive pladser

Imed Louati hører til Vejles gode offensive kræfter. Han får hjælp til næste sæson, lover sportschef Jacob Krüger. Foto: Claus Bonnerup
Imed Louati hører til Vejles gode offensive kræfter. Han får hjælp til næste sæson, lover sportschef Jacob Krüger. Foto: Claus Bonnerup

THISTED (Ekstra Bladet): Vejles sportschef Jacob Krüger vil feste med spillerne og byen og nyde tingene i det næste døgns tid. Men så genoptages arbejdet med at få trimmet truppen til den ny tilværelse i Superligaen. hvor første kamp efter ni års fravær spilles midt i juli.

Og selv om sportschefen er ganske tilfreds med sin nuværende trup, lover han, at der kommet forstærkninger. Markante endda.

- Vi har økonomisk mulighed for at hente fra en hylde, der er ganske høj. Og det vil vi udnytte til at hente fire-fem mand. Jeg er meget, meget tilfreds med vores defensiv. Så det er først og fremmest på den offensive front, der skal handles, fastslog Krüger i kølvandet på den sikrede oprykning på Lerpytter Stadion.

- Vi har i både Imed Louati og Allan Sousa offensive folk, der nu skal give mange forsvar problemer i Superligaen. Men vi har brug for mere - og det får vi også. Nu handler det om at bygge på. Se hvor glade disse folk er, og vi vil gøre alt for, at de bliver ved med at være det, bedyrede sportschefen.

Han var i vinter med til at gennemføre et salg til Kina af den tidligere topscorer Dominiuc Vincius for omkring 20 millioner kroner. Et salg, der dog gav østjyderne problemer i starten af foråret.

Men det blev der vendt op ned på - bl.a. fordi Imed Louati begyndte at ramme plet. Og han er sammen med Sousa et godt salgsobjekt for klubben.

- Det er en del af vores strategi at uddanne og sælge spillere. Og både Louati og Sousa er da emner, der sagtens kan ryge den vej. Jeg er i hvert fald sikker på, at de kommer til at sætte et markant præg på Superligaen - en forventning, der naturligvis forstærkes af, at Louati at sluttede sæsonen på så markant vis, som han gjorde, sagde Jacob Krüger.

Se også: Den er hjemme - Vejle tilbage i Superligaen!

Se også: Vejle i oprykningsrus: Nu tager modstanderen drastisk beslutning

 

41 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere