Esbjerg får tiltrængt sejr

På to scoringer i kampens sidste 20 minutter sikrede Esbjerg sig tre point mod Fremad Amager

Andri Bjarnason kom ind fra bænken og skød Esbjerg på sejrskurs mod Fremad Amager. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Andri Bjarnason kom ind fra bænken og skød Esbjerg på sejrskurs mod Fremad Amager. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Spillet har været svingende, og målscoringen sparsom i de første forårskampe. Men Esbjerg er måske ved at nærme sig de takter, der skal til for at sikre sig oprykning til den bedste fodboldrække.

Lørdag vandt Esbjerg på eget vinterblege græs med 2-0 over Fremad Amager og skabte dermed lidt afstand til forfølgerne i tabellen.

To indskiftede spillere stod for målene, og det var første gang i foråret, at vestjyderne scorede mere end én gang i en kamp.

Efter en jævnbyrdig første halvleg, hvor både gæsternes Thor Lange og Esbjergs Joni Kauko misbrugte en gevaldig målchance, tog hjemmeholdet initiativet efter pausen.

Kønt var spillet sjældent på den vanskelige bane, men med simple midler fik vestjyderne sat sig på opgøret.

Der skulle dog en indskiftning af Andri Bjarnason til, før der kom gang i målscoringen.

20 minutter før tid modtog den islandske tankcenterforward bolden lidt uden for straffesparksfeltet. Han kiggede op og placerede køligt kuglen i det ene målhjørne med en hård inderside.

Fem minutter senere blev det også 2-0, da endnu en indhopper, Mathias Kristensen, scorede med et afrettet skud fra højre side af feltet.

Målet trak det sidste håb ud af de amagerkanske gæster, som ellers har fået en fin start på foråret.

Fremad Amager kæmper hårdt for at komme med i oprykningsspillet, når 1. Division bliver delt.

Holdet er del af et tæt midterfelt, hvor blandt andet Fredericia, HB Køge og Helsingør ligger i krig om pladserne blandt de seks øverste.

Esbjerg er fortsat på andenpladsen og har efter sejren fem point ned til Silkeborg, der møder HB Køge søndag.

Indhentet af fortiden: Se FCK-beskeden

Skandaløse billeder: - Ingen har ret til at slå børn

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær