Færdig efter 32 dage: - Ejerne blandede sig for meget

Træner Per V. Hansen Dos Santos stoppede samarbejdet i Næstved, og han peger på ejerne som årsagen til afskeden

Det blev et kort ophold i Næstved for den danske træner. Foto: pervanhansen.dk
Det blev et kort ophold i Næstved for den danske træner. Foto: pervanhansen.dk

Efter bare to kampe i den nye 1. divisionssæson var tiden som cheftræner et overstået kapitel for den spritnye Næstved-træner Per V. Hansen Dos Santos, og han sætter nu ord på, hvordan han har oplevet fyringen.

Det sker i et opslag på Facebook-siden 'De Grønne fra Næstved', hvor han særligt udpeger ejerne af klubben for at blande sig en del.

- Imidlertid ønsker ejerne af klubben at have mere indflydelse på spillestil, holdudtagelse osv. Det ligger desværre langt fra min opfattelse af, hvorledes et fodboldhold skal ledes. Derfor måtte jeg for 10 dage siden tage den tunge beslutning at bryde samarbejdet, skriver han og fortsætter:

- Jeg frabad mig 'samarbejdet' med Rick (Ass. træner Ricky Pabon, red.) og bad Alex (Medejer Alex Quaye, red.) om at finde en ny cheftræner. For holdets skyld blev jeg på posten, indtil Alex kunne finde en ny. Det har han så gjort i dag, og det har han sin fulde ret til, lyder det fra Per V. Hansen Dos Santos.

Per V. Hansen siger farvel i et Facebook-opslag:

Dernæst påpeger han, at det ellers lige var lykkes for klubben at komme på rette spor efter en kaotisk sommer med mange ændringer, men at det altså endte med, at han måtte stoppe samarbejdet med Næstved.

Han har desuden et godt råd til klubben fremover.

- Giv den nye træner en chance. Måske er han manden, der kan hjælpe os det sidste stykke tilbage til 1. divisions-niveau, fortæller han.

Næstved er nu sidstepladsen i 1. division med nul point.

Ekstra Bladet forsøger at indhente en kommentar fra klubbens ledelse. Indtil videre uden held.

Se også: Målhelten efter AGF-skalp: Vi kan drille de fleste


Se også: Afviser racisme: Det er jo bare en tradition

Brøndby skal først besejre Braga, men kan så få nok en mundfuld som modstander i Europa League. Foto: Lars Poulsen Europa League - 5. aug. 2019 - kl. 14:13 Ny lodtræknings-bet for danske klubber

33 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere