Færdig i Vejle: Tidligere Superliga-bomber i lyn-exit

Vejle, som snart skal forberede sig til næste sæson i Superligaen, forlænger ikke med tre spillere

Peter Utaka er færdig i Vejle efter få måneder. Foto: Joachim Ladefoged
Peter Utaka er færdig i Vejle efter få måneder. Foto: Joachim Ladefoged

Vejle Boldklub trimmer truppen og skiller sig af med tre spillere efter oprykningen til Superligaen.

Fredag tog Vejle afsked med Peter Utaka, Nicolaj Ritter og David Arshakyan, der alle havde kontraktudløb og blot nåede seks måneder i klubben. Trioen var en del af den trup, der var med til at få Vejle op i Superligaen.

Utaka er det mest kendte navn af de tre spillere, da nigerianeren i flere sæsoner scorede mange mål for OB i Superligaen.

Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle, fortæller, at det på forhånd var aftalt med Utaka, at angriberen skulle hjælpe Vejle med at løse en opgave på den korte bane.

- Utaka fik ikke den spilletid, som han på forhånd havde forventet, men hans professionelle tilgang til træning og kamp har der ikke været en finger at sætte på.

Peter Utaka tilbage i Danmark, men nu er han også færdig i Vejle. Foto: Joachim Ladefoged
Peter Utaka tilbage i Danmark, men nu er han også færdig i Vejle. Foto: Joachim Ladefoged

- Peter har prøvet meget i en lang karriere, og han hjalp truppen især uden for banen i den svære periode tidligere på foråret.

- Utaka skal anerkendes for at være del af den trup, der sikrede oprykningen, siger Krüger til klubbens hjemmeside.

Hvad fremtiden byder for Arshakyan og Ritter er endnu uvis, mens Vejle forventer, at Utaka fortsætter karrieren i Japan.

Utaka debuterede mod Thisted 2. marts og spillede afskedskamp mod Thisted 20. maj. I alt blev det til seks kampe i Vejle.

Se også: Tidligere Superliga-bomber tilbage i dansk klub: Hjemmesiden går ned

Thomas Gravesen har altid været fremme i skoene. Her fejrer han sølvmedaljerne i 1997 efter et forrygende forår med Vejle. Foto: Erik Kragh Sport og Spil Sådan gik det Vejles sølvhold: Vilde Gravesen blev tæmmet af legendarisk træner

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere