'Faxe' har fået nok: Stopper efter sæsonen

Behovet for ny inspiration får John 'Faxe' Jensen til at stoppe som træner i Fremad Amager ved kontraktudløb

Her er målhelten fra EM-finalen til premiere på filmen om den store triumf.

Efter fire år som træner i Fremad Amager stopper John 'Faxe' Jensen i jobbet, når kontrakten med 1. divisionsklubben udløber efter sæsonen.

Det oplyser landsholdslegenden i en pressemeddelelse.

- Når vi siger farvel til hinanden efter denne sæson på mit initiativ, er det fordi, man som træner altid må mærke efter, hvornår det er rigtigt at lade andre komme til og selv søge nye udfordringer.

- Det har ikke været en nem beslutning, men jeg er nået frem til, at tidspunktet er efter denne sæson.

- Jeg har brug for ny inspiration, og for Fremad Amager er det helt sikkert også sundt, at der kommer en ny cheftræner med nye idéer og en eventuelt anden retning end den, jeg har stået for, siger John Faxe Jensen.

Jensen, der scorede til 1-0 for Danmark i EM-finalen mod Tyskland i 1992, har i sin Fremad Amager-tid været med til at rykke op i 1. division, hvor klubben lige nu ligger nummer ni i behagelig afstand til nedrykningsstregen.

John 'Faxe' Jensen mener selv, at det er på tide at stoppe som cheftræner for Fremad Amager, som han i sin tid har været med til at rykke op i 1. division. Foto: Lars Poulsen.
John 'Faxe' Jensen mener selv, at det er på tide at stoppe som cheftræner for Fremad Amager, som han i sin tid har været med til at rykke op i 1. division. Foto: Lars Poulsen.
 

Derfor sætter Fremad Amager-direktør Flemming Rosenkrantz pris på perioden med 'Faxe'.

- Vi har haft fire fantastiske år med John, og han har været med til at flytte os meget langt i den periode. Han har været vigtig for hele vores setup, ikke kun det sportslige, siger Flemming Rosenkrantz.

Han kan endnu ikke sige noget om, hvad cheftræneren hedder efter sommerpausen.

- Vi er i gang med at lægge rammerne for vores fremtidige setup, og der kan være andre, som har noget at skulle have sagt i den sammenhæng.

- Vi taler i øjeblikket med forskellige mulige investorer, og kommer de om bord, kan tingene jo se anderledes ud, siger Flemming Rosenkrantz.

Brøndby-hit afslører: Eks FCK'er hjalp mig til klubskiftet

Kastede pile med Mølby: Dartsportens første superstjerne er død

Arsenal uddeler store klø - tre andre hev sejr hjem