Ove P. hylder AaB: Charmerende modstykke til DBU

AaB's spillestil udgør et charmerende modstykke til den stil, som DBU og FC Nordsjælland står for, driller FCV-træneren

Ove Pedersen klapper højlydt af AaB's spillestil, som han mener kommer nærmere det ideelle end DBU's foretrukne (Foto: Ernst van Norde)
Ove Pedersen klapper højlydt af AaB's spillestil, som han mener kommer nærmere det ideelle end DBU's foretrukne (Foto: Ernst van Norde)

Den erfarne superligatræner Ove Pedersen glæder sig for tiden over at se et rød- og hvidstribet nybrud i dansk klubfodbold.

Han nyder nemlig i den grad at se førerholdet fra AaB spille fodbold i denne sæson, og FC Vestsjælland-træneren er ikke bleg for at hylde det, han ser som en nyskabende spillestil, der burde være et eksempel for andre:

Se også: Ove Pedersen: Vi kan spille varieret

- Det er et gennembrud at se AaB, som både spiller direkte og med boldbesiddelse langs jorden, siger han og kan ikke dy sig for at sende en lille hilsen til folk i Farum og DBU-bunkeren i Brøndby:

- Den udgør et modstykke til den stil, som DBU og FC Nordsjælland står for. Det her er den charmerende udgave, som publikum vil se. Det er frisk fremad med bolden langs jorden. Det kan ikke gøres bedre, siger han til Ekstra Bladet.

Se også: TV: Her er topholdenes vigtigste spillere

AaB spiller kl. 20 i aften ude mod Viborg i Superligaen - kampen kan følges live her på ekstrabladet.dk/sport.

0 kommentarer
Vis kommentarer