Ærgerlig anfører: FCK kom ikke med det store

- Vi spillede en rigtig fin kamp, men et dumt boldtab og en brændt kæmpechance kostede dyrt, sagde FCV's anfører efter 1-0-nederlaget til FCK

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling

SLAGELSE (Ekstra Bladet): De kunne ikke på forhånd kalkulere med point, da de danske mestre kiggede forbi Slagelse. Men efter 0-1-kampen kunne FC Vestsjællands anfører Henrik Madsen med god grund hænge lidt med skuffen, for meget større muligheder for point mod en regerende dansk mester får et oprykkerhold sjældent.

FCK's 1-0-sejr blev skabt på det straffesparksmål, som Andreas Cornelius eksekverede efter et håbløst boldtab af Morten Bertolt. Og alligevel kunne det være blevet uafgjort, hvis Thiago Pinto Borges havde udnyttet den 100 procents chance, han fik i kampens døende minutter.

Se også: TV: Cornelius banker liv i CL-håbet

- Ja, den var stor til sidst og så var det jo også et dumt boldtab, der gav dem føringen.

- Bortset fra målet var det ikke det store, FC København kom med.

- Nu har vi i de seneste tre kampe spillet knap så godt og fået tre point. Mod FC København spillede vi rigtig godt og fik alligevel nul point, smilede Henrik Madsen.

27. spillerunde i Superligaen:

Viborg-AaB 0-2 (0-0)
0-1 Jakob Ahlmann (49. minut). 0-2 Jacob Egeris (60. minut/selvmål)
Udvisning: Wilton Figueiredo, Viborg (26.)
Tilskuere: 6.803

OB-FC Nordsjælland 0-1 (0-1)
0-1 Joshua John (10. minut)
Udvisning: Anders Møller Christensen, OB (50.)
Tilskuere: 7.475

Esbjerg-Randers FC 2-2 (2-1)
1-0 Michael Jakobsen (13. minut). 1-1 Christian Keller (24. minut). 2-1 Hans Henrik Andreasen (26. minut). 2-2 Ronnie Schwartz (51. minut)
Tilskuere: 6.334

FC Vestsjælland-FC København 0-1 (0-1)
0-1 Andreas Cornelius (40. minut/str.)
Tilskuere: 4.456

Brøndby-SønderjyskE 3-1 (0-0)
1-0 Simon Makienok (54. minut), 2-0 Simon Makienok (58. minut), 2-1 Rubin Okotie (69. minut), 3-1 Ferhan Hasani (88. minut)
Tilskuere: 13.072

AGF-FC Midtjylland 0-4 (0-2)
0-1 Petter Andersson (26. minut). 0-2 Petter Andersson (35. minut). 0-3 Pione Sisto (76. minut). 0-4 André Rømer (88. minut)
Tilskuere: 5.932

28. spillerunde i Superligaen:

FC Vestsjælland-OB søndag kl. 15

AaB-Randers søndag kl. 17

SønderjyskE-FC Nordsjælland mandag kl. 13

FC Midtjylland-Viborg mandag kl. 15

AGF-Brøndby mandag kl. 17

FC København-Esbjerg mandag kl. 19

0 kommentarer
Vis kommentarer