'Vi har kun parkeret bussen en gang'

Kom bare an: Ove Pedersen vil ikke afvise, at han sætter bussen foran eget felt, når FCK kommer på besøg - men andre er ikke lige så ærlige

Ove Pedersen mener, at andre parkerer bussen mere end hans FC Vestsjælland (Foto: Lars Poulsen)
Ove Pedersen mener, at andre parkerer bussen mere end hans FC Vestsjælland (Foto: Lars Poulsen)

- Vil du parkere bussen, når FCK kommer på besøg i aften?

- Det vil jeg ikke afvise, svarer Ove Pedersen med et hørligt smil.

For det er et svar, der falder langt henne i en tematisk samtale, der handler om at parkere bussen.

Et fodboldudtryk, som billedligt beskriver, hvordan et hold rent taktisk forsvarer sig massivt foran eget straffesparksfelt og overlader det meste spil til modstanderen. Og et udtryk, som FC Vestsjælland-træneren selv benyttede, da han for nogle uger siden var i Esbjerg at hente et point via 0-0.

Se højdepunkter fra kampen herunder:

Esbjerg-FCV 0-0: Se højdepunkterne fra kampen

Dengang brugte han det som del af en tilståelsessag.

- Men jeg vil vove den påstand, at vi kun har parkeret bussen den ene gang, og det var, fordi Esbjerg var inde i en rigtig god periode.

- Ellers har vi forsøgt at lægge højt pres på modstanderne. Det gjorde vi også mod FC Nordsjælland i tyve minutter, men derefter gør de nogle ting godt, og så ser det ud, som om vi parkerer.

Se også: Ove P. hylder AaB: Charmerende modstykke til DBU

- Men du er nødt til at skelne. Du må have respekt for, hvad et hold kan stille op over for en given modstander, siger Ove Pedersen.

- Jeg vil hellere være ærlig. Men der er forskel på, om et hold viser intentionen om noget andet eller bare parkerer.

Den rutinerede træner har i årevis levet et fodboldliv på landets mange tribuner og foran tv-skærmen, og han har set adskillige busparkeringer i Superligaen i denne sæson, siger han. Han vil bare ikke navngive andre klubber.

- Vi har bare været ærlige omkring det og har derfor fået fokus vores vej.

Han påpeger, at hans oprykkere kun har tabt tre gange på fremmede stadioner i denne sæson. To gange i Viborg og en gang med 0-1 i Parken. På den baggrund er han ikke bekymret, og i øvrigt er den svorne 4-4-2-træner ude i nødvendighedens ærinde:

- Hvis folk vurderer, at jeg har et fantastisk fodboldhold og alligevel spiller sådan, så er det fair nok. Så er det forkert, hvad jeg gør.

Catenaccio-begrebet hænger sammen med den legendariske træner Helenio Herrera - han indførte sweeperen i fodbold (Polfoto) Sport og Spil Se de legendariske eksempler: Kunsten at parkere en bus





0 kommentarer
Vis kommentarer