TV: Koster årets redning AGF overlevelse?

FC Vestsjællands Thomas Mikkelsen forværrede AGF-krisen, da keeperen leverede et mindre mirakel på Marcus Solbergs overtidsforsøg

FC Vestsjælland-keeper Thomas Mikkelsen har ramt formen på det helt rigtige tidspunkt i sæsonen. Mod AGF var han med en vanvittig  redning i slutminutterne stærkt medvirkende til, at aarhusianerne tog tomhændet fra Slagelse. (Arkivfoto: Rasmus Flindt Pedersen)
FC Vestsjælland-keeper Thomas Mikkelsen har ramt formen på det helt rigtige tidspunkt i sæsonen. Mod AGF var han med en vanvittig redning i slutminutterne stærkt medvirkende til, at aarhusianerne tog tomhændet fra Slagelse. (Arkivfoto: Rasmus Flindt Pedersen)

Det meste synes at være imod AGF dette forår.

Nederlagene falder, som bladene springer ud, og torsdag blev det niende i træk en kendsgerning, da det aarhusianerne mandskab gæstede FC Vestsjælland i Slagelse.

Se også: Niende nederlag i træk: AGF snublende nær 1. division

Den vigtige bundkamp endte 2-1 til hjemmeholdet, men det kunne meget vel være blevet til pointdeling, hvis ikke det havde været for en fremragende redning af værternes keeper, Thomas Mikkelsen.

I opgørets hæsblæsende slutfase fik AGF'eren Marcus Solberg en gylden mulighed for at sikre sig selv og holdkammeraterne et opløftende resultat, men i direkte duel med FCV-målmanden blev den unge angriber den lille.

SORT UHELD: Så tæt var AGF på point i overtidenSe den vanvittige redning her

I overtiden kastede Solberg sig frygtløst frem i et hovedstød, men forsøget blev på mirakuløs vis afværget af en flyvende Mikkelsen, der gjorde sig bred i målet og tog fra med hovedet.

Den formidable redning var ikke kun en af årets mest spektakulære, den sikrede med al sandsynlighed også oprykkerne fra FC Vestsjælland en ny sæson i landets bedste række.

Anderledes er udsigten for AGF, der - i et sidste forsøg på at kæmpe sig til overlevelse - har bebudet, at der vil være gratis entré til søndagens bundgys mod SønderjyskE.

- Holdet har i hele foråret oplevet en fantastisk opbakning fra AGF's fans, en opbakning vi desværre ikke har kunnet leve op til resultatmæssigt, siger AGF's kommercielle direktør, Jørn Klinge, i en pressemeddelelse.

Se også: AGF-træner: Vi missede en kæmpe matchbold

- Vi har stadig mulighed for at klare frisag i nedrykningskampen, og den chance vil vi jagte til det sidste - forhåbentlig med talstærk opbakning i ryggen. Derfor håber vi, at mange vil benytte sig af tilbuddet om fri entré, lyder det.

Taber Marcus Solberg og Co. denne dyst på Aarhus Stadion, vil nedrykningen være en realitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer