FCV-matchvinder: Vi redder os

Tre point afstand op til Esbjerg på den rigtige side af nedrykningsstregen bekymrer ikke Jean-Claude Bozga, der er sikker på, at FC Vestsjælland nok skal redde sig

Jean-Claude Bozga sikrede FC Vestsjælland tre vigtige point i kampen om overlevelse i Superligaen. (Foto: Jens Dresling)
Jean-Claude Bozga sikrede FC Vestsjælland tre vigtige point i kampen om overlevelse i Superligaen. (Foto: Jens Dresling)
Følg Fodbold
Følg 1. division

HOBRO (Ekstra Bladet): Jean-Claude Bozga har prøvet det før: At blive kastet frem som forreste angriber i slutfasen af en kamp i håb om at fremtvinge en afgørelse.

Det lykkedes det fulde mod Hobro, hvor forsvarsklippen med de rumænske rødder headede det sejrsgivende mål i nettet i sidste minut før tillægstiden. Så han var naturligvis i centrum bagefter.

- Jeg er en mand med et generelt positivt livssyn. Så selvfølgelig tror jeg på, at vi redder os. Vi viste i dag, at vi har viljen til det, ligesom vi har moralen, sagde han, der var med fra start i stedet for en halvskadet Anders Kure.

FCV spræller i bunddysten: Vigtig sejr i Hobro

Og den gestus sagde han tak for med matchvinder-rollen.

- Det var selvfølgelig en vigtig scoring. Men for mig er det vigtigste, at vi fik tre point. Og jeg synes, at det er det - ikke mit mål - vi skal fokusere på, lød den beskedne melding fra matchvinderen, der med hovedet knaldede et indlæg fra Peter Nymann i nettet.

- Jeg så, at der var et frit rum inde i feltet. Det søgte jeg, fordi jeg vidste, at der var en god chance for at Peters aflevering faldt der. Og det gjorde den. Det var virkelig stærkt gjort af ham, ligesom jeg synes, at der er al mulig grund til at rose hele holdet. Vi blev ved med at tro på, selv om vi ikke fik scoret på en af de mange chancer i 1. halvleg, fastslog Bozga.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+