Fire hold i tæt kamp: De rykker op i Superligaen

Ekstra Bladet giver her et overblik over de resterende fire runder af 1. division og tager temperaturen på topholdene

Dramaet i 1. division nærmer sig kulminationen og vi er bare to uger fra at vide, hvilken klub der rykker direkte op i Superligaen og hvilke klubber, der skal ud i de drabelige Superiiga-playoff opgør.

Denne lørdag klokken 15.30 afvikles runde 30, hvor Viborgs tur til Vendsyssel FF i Hjørring kan blive en meget afgørende styrkeprøve i toppen, som reelt kan cementere topstriden.

Men efter et dramatisk forår, hvor Vejle har smidt en sikker oprykning væk og Esbjerg og Viborgs pointhøst har smidt dem helt ind i solar plexus af oprykningsstriden, så er der nærmest garanti for mere drama inden afgørelsen endegyldigt falder.

Ekstra Bladet tager her temperaturen på Superliga-kandidaterne i 1. division og vurderer hvem der rykker op, ender i playoff og får sorteper.

Du kan se slutprogrammet for topklubberne nederst i artiklen.

Vejle Boldklub

Sådan ser det ud: Det har været et kæmpe-paradoks at følge Vejle dette forår.

De indledte foråret på en klar førsteplads, og de har slået de øvrige rivaler i toppen. Det er imidlertid også de eneste tre sejre traditionsklubben fra Nørreskoven har efter nytår.

Vejle har et hav af uafgjorte kampe mod rækkens lavere rangerede klubber, og de har hentet færrest point af alle topholdene dette forår.

Her er problemet: Vejle savner i dén grad Dominic Vinicius.

Peter Utaka har ikke levet op til forventningerne og har på det seneste været ramt af sygdom. Holdets offensiv mangler skarphed og har det især svært mod modstandere, der forsvarer sig kompakt

Det fungerer: Forsvaret er i særklasse rækkens bedste med bare fem mål indkasseret efter nytår. Skarpheden på dødbolde har sikret vigtige sejre på det seneste.

Ekstra Bladets dom: Playoff

Esbjerg fB

Sådan ser det ud: Vestjyderne har haltet efter stort set hele sæsonen grundet en elendig sæsonstart, hvor holdet var helt nede omkring ottendepladsen efter ti runder. Efteråret sluttede lovende og takterne er fulgt efter nytår, hvor Esbjerg har hentet flest point af alle hold i 1. division.

Her er problemet: Esbjerg lider stadig under den ringe sæsonstart. Derfor er holdet presset til at vinde hver gang, og det pres slider på holdet, der falder helt sammen, når det går galt.

Det fungerer: Esbjerg brager mål ind efter behag og har et scoringssnit på to. Unge Anders Dreyer står midt i sit gennembrud og kan splitte selv de mest kompakte forsvar.

Ekstra Bladets dom: Direkte oprykning

 

Vendsyssel FF

Sådan ser det ud:  Erik Rasmussens drenge har bejlet til oprykning i flere sæsoner efterhånden, og holdet har stort set hele sæsonen ligget i top tre.

De taber sjældent – blot et nederlag i foråret, men mange uafgjorte kampe koster i et tæt oprykningsopløb.

Her er problemet: Vendsyssel FF spiller ikke særligt godt i disse uger.

De rykkede op på førstepladsen i starten af april, men har blot vundet én gang siden… over bundproppen Skive – og det var tilmed en heldig sejr.

Det fungerer: Det tjener til vendelboernes fordel, at de formår at krige sig gennem en periode med skidt spil uden at tabe mange kampe. Det viser karakter, og det kan ikke undervurderes.

Ekstra Bladets dom: Forbliver i 1. division

 

Viborg FF

Sådan ser det ud: Viborg indledte sæsonen miserabelt og lå sidst efter tre runder.

Den fejlstart har plaget holdet i sæsonens løb, men langsomt og sikkert er afstanden blevet reduceret, og holdet brugte et gunstigt kampprogram i starten af foråret til at slå krog i top tre.

Her er problemet: Viborg er løbet tør for overkommelige modstandere. De næste tre runder møder de top-rivaler og drilske HB Køge.

Der er ikke plads til fejltagelser.

Det fungerer: Vinterpausen er blevet brugt til at få kittet defensiven sammen til en stærk enhed.

Viborg holdet ofte nullet, og når de samtidig råder over Christian Moses og Andreas Albers i front, så har de der to enere, der kan afgøre sagerne

Ekstra Bladets dom: Playoff

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Ny nedtur: Endnu en FCK-stjerne misser Brøndby-brag

Peter Degn leverede gyldne indlæg fra højre kant i både AGF, Vejle og Silkeborg i Superligaen. I dag langer 39-årige Degn fadøl over bardisken på Bodega Toldboden i barndomsbyen Ebeltoft. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Husker du fodboldtalentet Peter Degn? 'De tvang mig til at sælge min røde Porsche'

22 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere