- Forstår ikke alt det her drama

Horsens troede, at Finnbogason skulle hjem til Island, men han skrev i stedet kontrakt med Esbjerg. Angriberen forklarer situationen til TV3 Sport

Det vakte opsigt, da Kjartan Finnbogason mandag på deadline-dag skiftede til Esbjerg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det vakte opsigt, da Kjartan Finnbogason mandag på deadline-dag skiftede til Esbjerg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Se Braithwaite og Barcelona onsdag kl. 21 i Copa del Rey lige her (+)

I lørdags ophævede Horsens og Kjartan Finnbogason kontrakten.

- Vi har valgt at imødekomme et ønske fra Kjartan om at få ophævet kontrakten, så han kan komme tilbage til Island, lød det bl.a. fra Horsens-sportschef Niels Erik Søndergård til klubbens hjemmeside.

Mandag præsenterede Esbjerg dog angriberen som ny spiller, hvilket overraskede Søndergård.

- Det må jeg indrømme. Den havde jeg ikke set komme. Vi sad over for Kjartan, og han gav klart udtryk for, at han ønskede at vende hjem til Island af personlige årsager, og at han ingen interesse havde i at spille videre i Danmark, sagde han til Ekstra Bladet.

Finnbogason fortæller, hvorfor han skiftede til Esbjerg og ikke tilbage til Island. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Finnbogason fortæller, hvorfor han skiftede til Esbjerg og ikke tilbage til Island. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
 

Ifølge Finnbogason selv er der en ganske naturlig forklaring. Esbjergs islandske træner Ólafur Kristjánsson så, at Finnbogason var ude af sin kontrakt og kontaktede ham derefter for at hente ham til 1. divisionsklubben.

- Jeg troede min fodboldkarriere i Danmark var slut lidt før tid, men så kommer denne her mulighed. Jeg får et opkald fra en landsmand, siger Finnbogason til TV3 Sport.

- Min familie skal stadig flytte til Island om halvanden måned, og vi er i gang med at pakke tingene, så jeg forstår ikke alt det her drama. Det er noget, der følger mig åbenbart.

I september kom Finnbogason også i mediernes søgelys, da han langede ud efter ejeren i Vejle, som - ifølge Finnbogason - havde hentet nye spillere, der skulle have lov til at vise sig frem.

Nogle uger senere var han fortid i Vejle og skiftede i stedet til Horsens. Nu hedder den altså Esbjerg - tredje klub på et halvt år.

Tv-bosser var i åben krig om en Finnbogason-interview tidligere på sæsonen - læs mere her.

 

Lukas Lerager er på leje i FCK, men det ligner en permanent aftale på et tidspunkt. Foto: FCK FC København FCK's transferscoop: Bagom klubbens kæmpe-handel

Der er flere stortalenter på vej i Brøndby. Om noget tid vil vi formentlig se nogle af disse unge mennesker på klubbens førstehold. Foto: Teis Markfoged/3point.dk Brøndby De skal redde Brøndbys fremtid

4 kommentarer
Vis kommentarer