HB Køge hyrer Auri Skarbalius som ny cheftræner

Morten Karlsen og HB Køge ophæver samarbejdet med omgående virkning, og ny cheftræner bliver Auri Skarbalius

Auri Skarbalius er tilbage på dansk jord, hvor han skal træne 1. divisionsklubben HB Køge. Foto: Lars Poulsen
Auri Skarbalius er tilbage på dansk jord, hvor han skal træne 1. divisionsklubben HB Køge. Foto: Lars Poulsen

HB Køge ansætter Auri Skarbalius som cheftræner fra årsskiftet og stopper samarbejdet med Morten Karlsen med øjeblikkelig virkning. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Auri Skarbalius har underskrevet en kontrakt på foreløbig to år med klubben, der er placeret på syvendepladsen i 1. division.

Auri Skarbalius har tidligere været i HB Køge som både spiller, assistenttræner og cheftræner.

Den 46-årige litauer, der også har en fortid som spiller og træner i Brøndby, er blandt andet to gange rykket op i Superligaen med henholdsvis Herfølge Boldklub og HB Køge.

- Der er to adresser, der er centrale i mit fodboldliv. Det er Brøndby og Køge. Det er her, jeg har oplevet de største øjeblikke og udviklet mig mest, både fodboldfagligt og menneskeligt.

- Man skal altid være forsigtig med at vende tilbage, men jeg er sikker på, at det her er det rigtige for mig.

- Jeg kender klubben og de mennesker, der står bag HB Køge. Jeg ved, det er et godt sted med ambitioner og værdier, der ligger tæt på mine egne, siger Auri Skarbalius til klubbens hjemmeside.

Tilbage i 2016 stod Auri Skarbalius i spidsen for Brøndby. Foto: Lars Poulsen
Tilbage i 2016 stod Auri Skarbalius i spidsen for Brøndby. Foto: Lars Poulsen
 

HB Køge oplyser, at klubben i fællesskab med Morten Karlsen er "nået til enighed om at ophæve samarbejdet med omgående virkning".

Morten Karlsens kontrakt med HB Køge udløb oprindeligt næste sommer.

- Morten Karlsen og jeg har sammen med bestyrelsen den sidste tid drøftet en eventuel forlængelse af samarbejdet fra næste sommer.

- Men da Morten havde et ønske om at prøve noget nyt, tog vi i HB Køge dette til efterretning og fandt frem til, at vi også ønskede at se på alternative cheftrænermuligheder, siger HB Køge-direktør Per Rud.

Af hensyn til Skarbalius' muligheder for at forberede forårssæsonen bedst muligt har parterne derfor besluttet at ophæve samarbejdet nu.

HB Køges spillere mødes første gang 8. januar. Der er forårspremiere 1. marts på udebane mod Vejle Boldklub, der topper 1. division med 38 point - 16 point mere end HB Køge.

Først ville Klavs Bruun Jørgensen trække sig. Nu trækker han i land. Foto: Bo Amstrup Håndbold - 5. dec. 2019 - kl. 12:12 Klavs-kovending: Nu trækker han i land

Se også: Fræk United-legende: Fantastisk, hvis Liverpool dummer sig

Donationen til stadionområdet i Aarhus fra Henrik Lind er på en kvart milliard. Salling Fondene kommer med et tilsvarende beløb. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Milliardæren bag AGF's stadiondrøm startede med Brøndby-aktier

9 kommentarer
Vis kommentarer