Her er Erik Rasmussens nye job

Den tidligere FCM- og AGF-træner skal være sportslig konsulent, beretter Nordjyske

Erik Rasmussen har tidligere fungert som Superliga-træner (Foto: Claus Bonnerup)
Erik Rasmussen har tidligere fungert som Superliga-træner (Foto: Claus Bonnerup)

1. divisionsklubben Vendsyssel FF er på vej til at tage et større spring, og der blæser positive vinde i de nordjyske egne.

Ifølge det lokale medie Nordjyske, så er der en stor investor på vej, og der vil blive lagt et millionbeløb i klubben.

Mediet beretter derudover, at nogle af opgaverne skal klares af eksterne personer, og en af dem kommer til at være Erik Rasmussen, der tidligere har stået i spidsen for FC Midtjylland og AGF som Superliga-træner.

'Tryllerik' sammen med Kristian Bach Bak i FCM-tiden (Foto: Henrik Schütt)
'Tryllerik' sammen med Kristian Bach Bak i FCM-tiden (Foto: Henrik Schütt)
 

55-årige 'Tryllerik' skal tilsyneladende være bindeled mellem investorgruppen og Vendsyssel FF’s sportslige ledelse, cheftræner Joakim Mattsson og sportschef Jacob Krüger.

Efter Superliga-tjanserne så fik Erik Rasmussen job som TV-ekspert for Canal 9, men efter den omgang har han fokuseret på at drive organisationen FANT (football for a new tomorrow, red.). En humanitær organisation, der gennem oprettelse af idrætsforeninger forsøger at skabe bedre vilkår i det afrikanske land Sierra Leone.

Vendsyssel ligger lige nu á point med Hobro, som fører 1. division. Den næstbedste række er dog utrolig tæt i år, og der er kun ti point mellem Hobro på førstepladsen og Næstved, der ligger til nedrykning.

De ambitiøse nordjyder, der holder til i Hjørring, åbner forårssæsonen hjemme mod Fremad Amager den 5. marts.

Se også: Skal FCK frygte exit? Nu kan Norge lokke Ståle hjem

Se også: Bendtner dumper i Nottingham: Nu griner de ad ham

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere