Annonce:
Annonce:

Jubel går helt galt: - Jeg får krampe og det hele

Esbjergs Nicklas Strunck gik efter en flot jubelscene i sejren over HB Køge - men det endte ikke helt efter planen

Annonce:
Følg Fodbold
Følg 1. division

For en fodboldspiller er der ikke noget bedre end at score et forløsende mål og juble sin glæde ud over det hele.

Det er dog ikke altid, at jubelscenerne ender som et fantastiske skue. Det kan Esbjergs Nicklas Strunck skrive under på.

Den 22-årige midtbanespiller scorede det sidste mål i de døende sekunder af 2-0-sejren over HB Køge søndag aften og lukkede dermed kampen.

Men jublen blev ikke som forventet.

For da han skulle fejre scoringen, kastede han sig ned på knæ for at glide hen over græsset. Under normale omstændigheder kan det give en spektakulær jubelscene - men det kræver, at man ikke kommer for hårdt ned på knæene og hænger fast i græsset.

Det gjorde Strunck, der efterfølgende konstaterede, at det ikke helt var efter planen:

- Nej, slet ikke. Slet ikke. Jeg får krampe og det hele. Men igen: Det var en forløsning, og det var dejligt. Vi får tre point, og det er, hvad det hele handler om, siger Strunck til TV3 Sport.

Strunck og resten af Esbjerg var kommet foran 1-0 ti minutter efter pausen, da australske Con Ouzounidis pandede et hjørnespark fra netop Strunck ind bag Oskar Snorre i HB Køge-målet.

Og Strunck var altså selv på pletten i overtiden, da Patrick Schmidt fik skovlet bolden over til ham i straffesparksfeltet, så Strunck kunne afslutte til 2-0 og sende Esbjerg op på 12 point i 1. division.

Du kan se highlights fra kampen her:

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: