Kæmpe krise: TO Superliga-nedrykkere i frit fald

Efter nedrykningen fra Superligaen er nedturen fortsat for FC Helsingør og Lyngby i den næstbedste række

Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali
Følg 1. division

FC Helsingør og Lyngby rykkede i sidste sæson ned fra Superligaen til 1. division.

Og nedturen fortsætter på næstbedste niveau for de to kriseramte nedrykkere.

Søndag tabte Helsingør med 1-2 ude til FC Roskilde, der har gang i en stime på nu fire sejre i træk.

Roskilde-spillerne Stefan Hansen og Morten Nielsen sørgede med et mål hver for en 2-0-føring i anden halvleg, inden udeholdets angriber Nicholas Mortensen fik reduceret et kvarter før tid.

Dermed lykkedes det for Christian Lønstrup at vinde over sin tidligere klub. Lønstrup, der i dag er træner for Roskilde, har tidligere været træner i Helsingør.

Helsingør er isoleret som bundprop med 16 point efter 18 kampe.

Meget bedre ser det ikke ud for Lyngby, som blot er placeret som nummer 11 på den anden nedrykningsplads med 20 point efter 18 kampe.

Lyngby tabte søndag eftermiddag med 0-3 ude til HB Køge.

Martin Jensen, Jakob Warburg Johansson og Martin Koch Helsted scorede målene for HB Køge.

Der var også flere andre opgør i 1. division, og Næstved endte som den helt store vinder med en sejr på 1-0 hjemme over Nykøbing FC.

Ti minutter før tid modtog Ahmed Hassan en elegant aflevering, og med en lige så elegant afslutning fik Næstved-angriberen lobbet bolden over Nykøbing-keeperen til den afgørende scoring.

Med sejren er Næstved oppe på andenpladsen med 29 point efter 18 kampe.

Silkeborg, som spillede 0-0 hjemme mod Fremad Amager, er placeret på tredjepladsen med 28 point efter 18 kampe.

Viborg, som vandt 2-0 hjemme over Thisted på mål af Jeppe Grønning og Andreas Albers, topper rækken med 35 point efter 18 kampe.

Hvidovre vandt 2-0 hjemme over FC Fredericia på mål af angriberne Nicolaj Agger og Kim Aabech. Hvidovre har ligesom Roskilde 20 point lige over nedrykningsstregen.

Riddersholms joke går viralt: Én kommentar er blevet et kæmpe hit

Udskældt i Superligaen: Giver ikke meget for 'en kontroversiel oneliner'

Vild udvikling: VM-finalister rykker ned efter drama

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.