Kæresten ramt af kræft: Profil ude på ubestemt tid

Vejle-profilen Oliver Thychosen er væk fra banen på ubestemt tid, da hans kæresten pludseligt er blevet ramt af kræftsygdom

Den Nordsjælland-ejede Vjele-profil Oliver Thychosen oplever lige nu det, man må betegne som et ægte mareridt uden for banen. (Foto Lars Poulsen)
Den Nordsjælland-ejede Vjele-profil Oliver Thychosen oplever lige nu det, man må betegne som et ægte mareridt uden for banen. (Foto Lars Poulsen)

Nogle ting er bare vigtigere end fodbold. Det har den 23-årige Vejle-profil og Oliver Thychosen på meget kort tid fundet ud af.

Han har meddelt sin klub, at han er væk fra banen og truppen på ubestemt tid, da hans kæreste meget pludseligt er blevet ramt af den alvorlige kræftsygdom leukæmi. Netop nu befinder den Nordsjælland-ejede angriber sig i Spanien, hvor kæresten ligger syg. Det bekræfter Vejle Boldklub på sin hjemmeside.

- Olivers kæreste Irati er blevet alvorligt syg under et ferieophold i Spanien. Diagnosen er blevet konstateret til akut leukæmi, og hun ligger lige nu til behandling i Bilbao, hvor Oliver også befinder sig. Det er så trist, som det overhovedet kan være, men vi ved, at hun er i de bedste hænder, siger sportschef Steen Thychosen ifølge klubbens hjemmeside og uddyber:

Se også: Puster til rygtet: Terry til Brøndby kan blive faktum

- Tiden må vise, i hvilket omfang Oliver kan deltage i træningen og kampene i VB. Vi håber, at VB kan blive et frirum for ham, men lige nu drejer det sig kun om personen Oliver og hans kæreste. Vi har været i kontakt med FC Nordsjælland, og de er helt indforstået med, at personen Oliver og hans kæreste prioriteres i første rækkefølge. Imens krydser vi alt hvad vi har, og håber på det bedste for Irati, siger Steen Thychosen.

Thychosen har spillet 36 kampe for Vejle og lavet tre mål.

Du kan selv støtte kærestens kamp mod kræft og få hende hjem til Danmark. Foreløbig har Iratis indsamling nået fornemme 85.000 kroner, men flere økonomiske håndsrækninger er velkomne.

45 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere