Kaosklubben har fundet ny cheftræner

FC Roskilde har valgt Christian Iversen som ny cheftræner. Han erstatter Christian Lønstrup

Den nu forhenværende cheftræner Christian Lønstrup smed en bombe i FC Roskildes omklædningsrum. Klubben har været præget af et enormt kaos igennem flere måneder. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix
Den nu forhenværende cheftræner Christian Lønstrup smed en bombe i FC Roskildes omklædningsrum. Klubben har været præget af et enormt kaos igennem flere måneder. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix

Fodboldklubben FC Roskilde har fundet afløseren for Christian Lønstrup på cheftrænerposten.

Den tidligere Hvidovre-træner Christian Iversen er blevet ansat, meddeler 1. divisionsklubben på deres hjemmeside

Klubejer Carsten Salomonsson føler sig sikker på, at han har hyret den rigtige mand.

- Personligt har jeg kendt Iversen i mange år. Vi har begge to været på Amager, hvor han var træner i B.1908, og jeg var i Fremad Amager. Jeg kender mange spillere, der har været under ham – og kun talt godt om ham. Han er virkelig en, der kan skabe noget sammenhold og glæde, siger Salomonsson og fortsætter:

- Hans fodboldfilosofi er meget lig min. Han kan godt lide et aggressivt pres. Selvfølgelig spiller man efter det materiale, som man har, men alle har nogle grundlæggende filosofier. Vi vil gerne spille noget sjov og seværdig fodbold, da vi er i en underholdningsbranche – og det skal være sjovt at gå på stadion, fortæller Salomonsson.

 

I slutningen af maj meddelte FC Roskilde, at Christian Lønstrup havde sagt op som cheftræner, efter at han havde anklaget Roskilde-spillere for at være involveret i matchfixing.

Men Lønstrup afviste, at han havde sagt op og valgte at stævne den sjællandske fodboldklub. Det stod dog klart, at han ikke kunne fortsætte i Roskilde.

Sagen begyndte, da Lønstrup på et spillermøde efter nederlaget på 1-2 til Lyngby 12. maj sagde, at han havde beviser på matchfixing, men ikke fremlagde dem.

Efterfølgende tog spillerne afstand fra matchfixing i en pressemeddelelse fra Spillerforeningen, og Lønstrup blev kort efter suspenderet.

Roskilde har haft økonomiske problemer og blev i foråret reddet fra konkurs.

Emil Nielsen (tv.) var med sine mange mål med til at sikre Roskildes eksistens i 1. Division. Foto: Ritzau/Scanpix
Emil Nielsen (tv.) var med sine mange mål med til at sikre Roskildes eksistens i 1. Division. Foto: Ritzau/Scanpix
 

For at undgå en gentagelse har klubejer Carsten Salomonsson ønsket en lønnedgang hos spillerne. Det fik Spillerforeningen til at understrege, at det ikke bare kan gennemtrumfes, fordi det kræver spillernes accept.

Ifølge sn.dk mødte blot ti spillere op til mandagens træning i klubben som følge heraf.

Onsdag skrev samme medie, at Thomas Axel Madsen havde sagt op som assistenttræner efter bare otte dage i klubben.

Klubbens nye assistent bliver den tidligere U17-træner, Mark Jensen.

Se også: Kaos i dansk klub: Træner færdig på rekordtid

Se også: FC Roskilde-spillere vil ikke gå ned i løn

Se også: Christian Lønstrup stævner FC Roskilde

Se også: Forbløffet: Jeg anede intet!

FC Roskilde er blevet meldt til politiet. Foto: POLFOTO/Lars Poulsen Dansk fodbold - 5. jun. 2019 - kl. 16:05 Ny udvikling i matchfixing-sag - meldt til politiet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere