Annonce:
Annonce:

Ny chef: - Ingen undskyldning med Hyballa længere

Den ny chef i EfB, Roland Vrabec, vil ikke begå de samme fejl som Peter Hyballa, men presset er på spillerne, der ikke kan gemme sig bag træneren længere

Annonce:
Følg Fodbold
Følg 1. division

Onsdag kastede Peter Hyballa håndklædet i ringen i Esbjerg. Eller retter manegen. For det har været et stort cirkus i EfB, siden Peter Hyballa kom til for syv uger siden.

De amerikanske ejere har hårdnakket holdt fast i deres tyske hard hitter, men nok var åbenbart nok...

Da den ny træner, Roland Vrabec, var på plads, så kunne EfB lade Hyballa forlade Vestkysten ad samme vej som Daniel Anyembe, Kasper Pedersen, Mads Kikkenborg, Patrick Egelund, Zean Dalügge, Jakob Ankersen, Kristoffer Lund, en læge, en akademitræner og andet godtfolk...

Derfor var det nærmest som at stå på Ground Zero onsdag eftermiddag, da Roland Vrabec havde første træning med sin efterhånden noget decimerede spillertrup.

Annonce:

- Jeg har også haft mange forskellige ’situationer’ i min trænerkarriere. Det er svært at udtale mig om, for jeg har ikke været en del af det. Det her er en chance for mig, og jeg tror på projektet. Så det vigtige har ikke været, hvad der er sket med Peter Hyballa. Det vigtige er, at jeg synes om projektet, lød det fra den ny tysker i trænersædet.

Roland Vrabec blev klappet ind til sin første Esbjerg-træning. Foto: Claus Bonnerup
Roland Vrabec blev klappet ind til sin første Esbjerg-træning. Foto: Claus Bonnerup
 

Han blev i øvrigt klappet på banen af de omtrent 30-35 fans, der var dukket op for at se giraffen. Spillerne blev også klappet på banen. Så langt så godt.

Symbolsk samlede Roland Vrabec sine spillere i en rundkreds, og så gik det ellers løs i godt og vel halvanden time i den bagende sol.

Roland Vrabec kaldte sin decimerede trup til samling - nu skal der ses fremad. Foto: Claus Bonnerup
Roland Vrabec kaldte sin decimerede trup til samling - nu skal der ses fremad. Foto: Claus Bonnerup
 

Baseret på den første træning, så er det stadig en intensiv herre, der er ved roret i Esbjerg fB, men håber er så, at mandskabsbehandlingen er en noget anden.

- Mit håb er, at jeg er en god træner. Jeg håber, jeg kan bringe succes til Esbjerg, og jeg håber, jeg får et godt forhold til mine spillere og min stab. Så kan vi forhåbentlig opnå succes sammen her i klubben, lød det fra Vrabec, der selvfølgelig godt kender sin forgænger meritter...

Annonce:

- Jeg prøver at kommunikere godt, så spillerne forstår, hvad jeg forlanger af dem på banen. Jeg vil gerne have bolden og kreere situationer, hvor vi presser højt. Det er min spillestil. Min fornemmeste opgave er at hjælpe spillerne til at blive bedre, sagde Roland Vrabec, der har været uden job siden november og senest har træner Progrés Niederkorn i Luxembourg.

Spillestilen bliver den samme, men mandskabsbehandlinger bliver en anden, slår Vrabec fast. Foto: Claus Bonnerup
Spillestilen bliver den samme, men mandskabsbehandlinger bliver en anden, slår Vrabec fast. Foto: Claus Bonnerup
 

Men tror man, det udelukkende er en hyggeonkel, der er hentet ind fra Tyskland, så tager man fejl. Roland Vrabec var nemlig ikke sen til at lægge pres på sine spillere - lige efter Pacific Media Groups drejebog.

- Spillerne virker motiverede. De er nødt til at tage ansvar nu og vise sig frem. Nu er Peter Hyballa ude at klubben, så nu skal spillerne vise, de kan levere. Der er ingen undskyldninger med træneren længere. Nu kommer det hele an på spillernes kvalitet, lød det fra Roland Vrabec.

Blå Bog:

Navn: Roland Vrabec

Nationalitet: Tysk

Født: 6. marts 1974 (47 år)

Tidligere ansættelser som ungdoms- eller assistenttræner: FSV Frankfurt, Mainz, Tysklands U18- og U19-landshold, Lokomotiv Leipzig, St. Pauli og FC Luzern.

Tidligere ansættelser som cheftræner: FSV Frankfurt (Tyskland), FC Vaduz (Schweiz/Liechtenstein), Progrès Niederkorn (Luxembourg).

Kilder: Ritzau/Transfermarkt.com

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: