Annonce:
Annonce:

Oprør i Esbjerg: - Har brug for nye spillere

Esbjerg fB's stærkt reducerede hold faldt sammen mod Helsingør. Peter Hyballa vil have nye spillere

×
Esbjerg taber til Helsingør efter tumultarisk uge - se højdepunkter her. Video: TV3 Sport
Annonce:
Følg Fodbold
Følg 1. division

Uvisheden over Esbjerg var så tyk lørdag eftermiddag, at man kunne skære igennem den.

Hvor stod 1. divisionsholdet efter de seneste ugers uro og tumult, der eksploderede tidligere på ugen, da 21 spillere stod frem i et åbent brev og fortalte om det, spillerne er blevet udsat for under den tyske cheftræner, Peter Hyballa?

Slutfacit på Vestkysten var ikke kønt. 1-3 mod FC Helsingør, hvor EfB blev pillet fra hinanden i anden halvleg.

Mellemregninger var der dog også rigeligt af. Nyindkøbet Elias Sørensen strålede, så længe han havde luft, og de hardcore EfB-fans sang opgøret igennem både på spillere og cheftræner.

Der var højt humør på lægterne kampen igennem. Foto: Ernst van Norde
Der var højt humør på lægterne kampen igennem. Foto: Ernst van Norde
 

Hvis nogen tror på projektet, så er det de 40-50 mennesker i stemningskurven... Der var heller ikke hverken nye bannere eller mishagsytringer fra andre steder på stadion.

Annonce:

Så langt så godt for PMG EfB. Men det er dog værd at bemærke, der kun var troppet 1.834 tilskuere frem lørdag eftermiddag. Sidste uge mod Vendsyssel var der flere end 2.500 tilskuere.

Problemet for Peter Hyballa er her og nu, at han har skabt sig så mange fjender i spillertruppen, at han ganske enkelt ikke har holdet til at udføre sin taktiske plan om højt pres og aggressivitet kampen igennem.

Jakob Ankersen og Kevin Conboy var på plads på tribunen sammen med flere af de øvrige udeladte spillere. Foto: Ernst van Norde
Jakob Ankersen og Kevin Conboy var på plads på tribunen sammen med flere af de øvrige udeladte spillere. Foto: Ernst van Norde
 

Fire brevunderskrivere var i startformationen. Jeppe Højbjerg, Patrick Egelund, Lasha Parunashvili og Marcus Kristensen. Ikke en finger at sætte på deres præstation.

Til gengæld indledte Mads Larsen opgøret på bænken. For en uge siden var han nyudnævnt anfører. Der er ikke langt fra succes til fiasko.

I det hele taget var det et voldsomt handicappet Esbjerg-hold, der var svækket af corona og skader, men mest ramt af trænerens egne degraderinger og fravalg.

Peter Hyballa forsøgte forgæves at opildne sine spillere. Foto: Ernst van Norde
Peter Hyballa forsøgte forgæves at opildne sine spillere. Foto: Ernst van Norde
 

Der er stadig længe til, at transfervinduet lukker i Danmark. Heldigvis. For både træner og spillere i Esbjerg fB.

Annonce:

Den muntre sjæl, som styrer højtaleranlægget på Esbjerg Stadion, valgte meget passende at spille tilskuerne fra lægterne og spillerne fra banen til tonerne af Monty Pythons 'Always Look on the Bright Side of Life'.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Paul Conway vil stadig ikke tale med Ekstra Bladet. Foto: Ernst van Norde
Paul Conway vil stadig ikke tale med Ekstra Bladet. Foto: Ernst van Norde

Tidligere på ugen valgte Paul Conway, talsmand for Esbjerg fB's amerikanske ejere, at boykotte Ekstra Bladet og undlade at svare på avisens kritiske spørgsmål.

Sådan gør man åbenbart 'over there'.

Beskeden var den samme lørdag. Ingen kommentar til Ekstra Bladet. Det gjaldt også spillere og trænere. Kun den ny anfører Nicklas Strunck måtte Ekstra Bladet tale med.

Det blev et 'nej tak'. Men efter 20 minutter kom klubben på andre tanker. Der havde været tale om en misforståelse. Paul Conway var dog stadig 'off limits'.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ekstra Bladet må ikke stille spørgsmål... EfB kom dog på andre tanker senere. Foto: Ernst van Norde
Ekstra Bladet må ikke stille spørgsmål... EfB kom dog på andre tanker senere. Foto: Ernst van Norde
 

Derfor stillede Peter Hyballa sig frem. Det virker ikke til, at den medievante tysker har noget problem med det. Han svarede i hvert fald for sig efter det famøse brev fra 21 af truppens spillere.

Annonce:

- Det har ikke været en rar uge, men jeg må slå fast, at det brev er 'bullshit'. Spillerne og spillerforeningen taler kun i pressen. Når jeg kommer til spillerne, så er der ingen problemer.

Sidst vi to talte sammen, bad du mig give dig navne på utilfredse spillere. Nu er 21 stået frem med navn. Lyver 21 spillere omkring de påstande, der føres frem i brevet?

- Ja, spillerne lyver. Jeg slår ikke nogen og har aldrig gjort det. Der er mange spillere, der kan lide mig. Hvorfor skriver du ikke det? 13 spillere har ikke skrevet under.

Se hele interviewet, foretaget 20. juli, med Peter Hyballa her.

Men 21 spillere har skrevet under. Hvor længe kan en cheftræner holde til at så mange spillere udtrykker mistillid?

- Et år. To år. Fem år. Et halvt år. Jeg aner det ikke. Jeg er cheftræner i Esbjerg lige nu, og det er mig, der bestemmer.

Peter Hyballa har ingen problemer med at stille sig frem. Foto: Ernst van Norde
Peter Hyballa har ingen problemer med at stille sig frem. Foto: Ernst van Norde
 

Så du har brug for andre spillere?

- Ja! Det må man sige. Det kunne du også se på banen i dag. Spiller gav alt, men vi er for få til at trække samme vej. Heldigvis er transfervinduet åbent til 31. august.

Annonce:

Men bør du ikke sørge for at stoppe det her?

- Jeg forstår ikke spørgsmålet.

Kan du ikke forsøge at løse tingene med den nuværende spillertrup?

- Mig? Jeg gør bare mit job. Og der er mange spillere, der er glade for den måde, jeg gør mit job på. Jeg er fuldstændig fair. Er du fair? Er medierne fair? I skriver og skriver og skriver.

Peter, vi skriver jo, fordi der hele tiden dukker nyt frem. Men lad mig spørge, hvor meget betød den seneste uges turbulens for nederlaget mod Helsingør?

- Nederlaget var fortjent nok, men når der konstant er negativ presse, så toppræsterer man ikke som sportsmand.

Nu har du to kampe og et enkelt point. Hvor lang snor har du, hvis resultaterne udebliver?

- Spørg ejerne. Jeg kan ikke se ind i fremtiden.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: