Selv om de stadig taler om en kamp ad gangen i det østjyske, så kan der efterhånden ikke længere være tvivl om, at Horsens spiller i Superligaen i næste sæson.
Spørgsmålet er så bare, om det bliver med eller uden 1. divisionstopscorer Kjartan Finnbogason. Den 29-årige angriber har kontraktudløb efter denne sæson, og der er mange andre end Horsens-træner Bo Henriksen, der har opdaget, at islændingen kan score mål.
Finnbogason har fået kontrakttilbud fra Danmark, Sverige og én engelsk League One-klub, men endnu har han ikke besluttet sig for, hvem han skal score mål for i den kommende sæson.
- Jeg er glad for den opmærksomhed, jeg har fået. Det er et godt tidspunkt at spille godt på, men jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske.
- Jeg har sagt, at jeg vil fokusere 100 procent på denne sæson med Horsens, og så må vi se. Men bliver jeg ved med lave mål, så skal det nok komme noget, sagde Finnbogason efter den målløse topkamp i Lyngby.
Topbrag i 1. division blev en fuser
Det var ikke i det opgør, at den farlige afslutter solgte sig selv til noget bedre end Horsens.
Han brugte de fleste af sine kræfter på at løbe efter Lyngby-spillerne.
Ikke en eneste mulighed kom Finnbogason frem til i den chancefattige kamp, hvor begge hold ramte træværket én enkelt gang i 2. halvleg, og hvor Horsens havde mest grund til at være tilfredse med det uafgjorte resultat.
- Det er fint at få ét point her. Det er et svært sted at spille, og det ser godt ud for os. Nu handler det om at gøre arbejdet færdigt, sagde den lange islænding, der ikke selv fik lov at gøre arbejdet færdigt på Lyngby Stadion.
Et par minutter før tid udgik han med en lille forstærkning i højre baglår.
- Det er første gang i mit liv, at jeg har fået sådan en skade. Vi har spillet tre kampe på en uge, og den måde, vi spiller på, kan godt gøre ondt på kroppen.
- Jeg håber det bedste. Vi har fem kampe tilbage, og jeg vil gøre alt for at blive hurtigt klar, sagde Finnbogason til Ekstra Bladet efter at have fået behandling på briksen i omklædningsrummet.
Vejle-boss: Spillerne bærer også skyld for trænerfyring
Horsens succesopskrift i denne sæson består af rækkens bedste defensiv, hårdt arbejde, god organisation - og så farlige Finnbogason på toppen.
15 gange har islændingen scoret for østjyderne, der har otte point ned til lokalrivalerne Vejle på den fjerdeplads, der ikke giver Superliga-adgang.
Næstmest scorende Horsens-spiller står noteret for tre scoringer, så der er ikke noget at sige til, at Bo Henriksen håber, at ’den gule fare’ kan overtale Finnbogason til at skrive under på en ny aftale.
- Han er så god, at han skal spille i Superligaen, og jeg håber, at det bliver for os. Havde han fået bare én chance i dag, så havde han også lavet en pind.
- Han er bare så dygtig en afslutter, sagde Horsens-træneren og kaldte det urealistisk med en kontraktforlængelse med Finnbogason, hvis Superligaen – mod forventning – skulle glippe.
'Skurken' Zanka: Ja, nogle gange er jeg et svin
Økonomien er i det hele taget ikke længere til de store kontrakter i Horsens, men Finnbogason og familie befinder sig godt i byen, og det kan blive den lokale klubs held.
- Siden jeg kom til Danmark for to år siden, har det været min målsætning at spille i Superligaen. Så det håber jeg selvfølgelig på i næste sæson - og jeg håber, at det bliver i Horsens, lød det fra 1. divisionstopscoreren, der med sin klub er tæt på Superligaen og faktisk heller ikke er så forfærdelig langt fra en plads i den islandske EM-trup.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.