Per Rud var næsten lige draget afsted til Island for at være sportschef hos Throttur, men det eventyr er nu omme.
HB Køge bekræfter nemlig, at den tidligere sportsdirektør i Brøndby, Per Rud, er ny sportschef og administrerende direktør i 1. divisionsklubben HB Køge. Det bekræfter bestyrelsesformand Kenneth Christiansen.
DBU inddrager politiet: Det er meget alvorligt
-Efter generalforsamlingen i sidste uge satte vi os ned i den nye bestyrelse og vi blev ret hurtigt enige om, at vi ville kontakte Per Rud og se om vi kunne hente ham tilbage til klubben. Den seneste uge er det gået rigtigt stærkt, og vi er glade for at kunne byde Per Rud velkommen hjem til HB Køge, fortæller bestyrelsesformanden til hbkoge.dk og uddyber:
FCV: Snakker med folk, der har pengene til overlevelse
- Per Rud er en kæmpe kapacitet og en klubmand nærmest uden sidestykke. Han kender HB Køge og vi kender Per Rud og ved, hvad han står for. Per er garant for hårdt og målrettet arbejde og lægger en enorm energi i alt hvad han foretager sig, og så kommer han med et stort sportsligt netværk i både ind- og udland. Det er en meget stor gevinst for HB Køge igen at have Per Rud inde som en del af klubben, lyder det fra Christiansen.