Politiet dropper matchfixing-sag

Politiet har efter otte måneders efterforskning ikke kunnet finde beviser for matchfixing mod spillerne fra FC Roskilde 

Hvad skete der, da Lønstrup anklagede spillerne i FC Roskilde for matchfixing? Mads Wehlast tager os tilbage til mødet i omklædningsrummet og dagene omkring.

Fodboldspillerne fra FC Roskilde blev sidste år i maj anklaget for matchfixing af deres daværende træner, Christian Lønstrup, men det var løse, udokumenterede påstande, som politimyndigheden ikke kunne løfte bevisbyrden for.

Ekstra Bladet kan således løfte sløret for, at Midt- og Vestsjællands Politi frafalder sagen, fordi man ikke har kunnet løfte bevisbyrden mod spillertruppen efter otte måneders efterforskning.

Spillerne fra FC Roskilde er dermed ikke længere i søgelyset for anklagerne om matchfixing.

Christian Lønstrup, der var træner i FC Roskilde, kom med den alvorlige påstand 14. maj på et spillermøde, hvor han anklagede sine spillere for matchfixing i forbindelse med kampen dagen forinden mod Lyngby. Her havde holdet ført 1-0, men endte med at tabe 1-2 på en scoring i sidste minut.

Flere af spillerne, der spillede i FC Roskilde i sidste sæson, har modtaget et brev fra politiet. De frafalder nu efterforskningen om matchfixing. Foto: Lars Poulsen.
Flere af spillerne, der spillede i FC Roskilde i sidste sæson, har modtaget et brev fra politiet. De frafalder nu efterforskningen om matchfixing. Foto: Lars Poulsen.
 

Brev fra politiet
Ekstra Bladet har været i kontakt med flere af de anklagede FC Roskilde-spillere. Ingen af dem ønsker på nuværende tidspunkt at stå frem, men enkelte bekræfter, at politiet har sendt et brev, hvori man frafalder sagen.

De daværende FC Roskilde-spillere, som Ekstra Bladet har været i kontakt med onsdag, udtrykker alle stor lettelse over, at sagen nu endelig kan begraves.

Sagen har været en meget tung byrde for den daværende spillertrup, der i dag er spredt fra alle vinde efter de voldsomme anklager for ti måneder siden. Alle spillere har følt sig personligt ramt efter de voldsomme anklager fra Christian Lønstrup.

Anklagerne fra Lønstrup førte til, at han først blev suspenderet og siden fyret fra jobbet som cheftræner i FC Roskilde.

Christian Lønstrup anklagede i maj sidste år spillerne i FC Røskilde for matchfixing. Nu har flere spillere fået brev fra politiet, der indstiller sagen. Der kan vente en sag mod Christian Lønstrup, fordi anklagerne har haft økonomiske konsekvenser for flere af spillerne. Foto: Jens Dresling, Polfoto.
Christian Lønstrup anklagede i maj sidste år spillerne i FC Røskilde for matchfixing. Nu har flere spillere fået brev fra politiet, der indstiller sagen. Der kan vente en sag mod Christian Lønstrup, fordi anklagerne har haft økonomiske konsekvenser for flere af spillerne. Foto: Jens Dresling, Polfoto.
 

Overvejer sag mod Lønstrup
Nu skal de anklagede og frifundne spillere overveje om de vil rejse en sag mod Christian Lønstrup.

For flere af spillerne har sagen haft store, økonomiske konsekvenser.

- Jeg går ud fra, at vi sætter os sammen med Spillerforeningen og finder ud af, hvad vi gør herfra. Men det er helt korrekt, at flere har lidt økonomisk tab, fordi Christian Lønstrup kom med de anklager, siger en af spillerne, der var i Roskilde tilbage i maj sidste år, da sagen begyndte at rulle.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil Midt- og Vestsjællands Politi torsdag melde ud, at man ikke har været i stand til at rejse bevisbyrden for matchfixing mod spillerne fra FC Roskilde. Derfor vil sagen nu blive henlagt.

Se også: Christian Lønstrup stævner FC Roskilde

Se også: Forbløffet: Jeg anede intet!

Den tidligere Brøndby-bomber Peter Foldgast var angrebstræner i FC Roskilde. Nu er han cheftræner i sæsonens to sidste kampe. - Jeg kan kun forsøge at skabe godt humør blandt spillerne, siger han. Foto: Lars Poulsen. 1. division - 15. maj. 2019 - kl. 15:29 Presset kaos-klub: Havde personlige samtaler med spillerne

29 kommentarer
Vis kommentarer