Snubler mod bundprop

For bare anden gang i sæsonen lykkedes det Hobro at vinde en kamp i 1. division. Topholdet Hvidovre tabte 1-2

Følg 1. division

Alle point er vitale i jagten på oprykning fra 1. divisions tætte top.

Derfor var det formentlig ekstra bittert for Hvidovre, at det fredag aften blev til nul af slagsen i udekampen mod bundproppen Hobro.

Holdet fra hovedstadsområdet kunne med en sejr have overtaget førstepladsen fra FC Helsingør, men sådan gik det ikke.

Det blev 2-1 til Hobro, som før kampen blot havde vundet en enkelt ligakamp i sæsonen.

Det begyndte Kasper Høgh at ændre på med sit mål i det 11. minut.

På et hjørnespark sprang han over sin direkte modstander ved bageste stolpe og pandede Hobro foran.

Det var fjerde sæsonmål for Høgh, der tidligere har spillet for Randers og islandske Valur.

Mens Hvidovre jagtede en udligning, løb Hobros Mathias Nygaard ned og lukkede kampen med en flad afslutning til 2-0 i slutminutterne.

Mohamad Fakhri Al-Nasers reducering til allersidst ændrede ikke på pointfordelingen.

Sejren kan vise sig at være særdeles vigtigt for Hobro, som med sejren forlader sidstepladsen og ligger nummer 11, fordi holdet har en bedre målscore end Fremad Amager, som ligesom Hobro har 12 point.

Hobro har dog spillet 16 kampe, mens Fremad Amager har spillet 15.

Hvidovre ligger nummer to.

Efter 22 spillerunder skæres ligaen midtover, og de seks dårligste hold kæmper om at undgå nedrykning. Til sidst rykker de to hold med færrest point ned i 2. division.

To af de hold, der kæmper for at nå med i den bedste halvdel, er HB Køge og Esbjerg.

Fredag stod mandskaberne over for hinanden, og det endte med en 3-0-sejr til cheftræner Daniel Aggers Køge-hold, som er på syvendepladsen med 18 point. Esbjerg følger efter på ottendepladsen med 16 point.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter