Stopper øjeblikkeligt: Tilbød at blive til sommer

Det foregik meget fredeligt, da Peter Sørensen fortalte, at han gerne ville stoppe. Han tilbød også at blive indtil sommer, så klubben kunne finde en afløser

Der har været op- og nedture som Hobro-træner. Her ses Sørensen i en af de nerveprirrende playoff-kampe mod Lyngby, hvor Hobro trak det korteste strå. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Der har været op- og nedture som Hobro-træner. Her ses Sørensen i en af de nerveprirrende playoff-kampe mod Lyngby, hvor Hobro trak det korteste strå. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Det stod klart, at han ville stoppe, men Peter Sørensen var klar til at blive i Hobro sæsonen ud.

Det fortæller han til Ekstra Bladet og løfter samtidig sløret for, hvordan hans exit blev en realitet. Han startede med at gå til bestyrelseformanden Peter Christensen.

- Jeg sagde, at jeg gerne ville sige op efter sæsonen. Han siger, at han vil tale med bestyrelsen om det, og de ville så overveje at fritstille mig, og det har de gjort. På den måde var det meget fredeligt.

Men du ville have været okay med at gøre sæsonen færdig?

- Ja, det var min formulering, for det ville give Hobro tid til at finde den rigtige, og jeg ville ikke tage dem på sengen.

Ligger der et andet spændende jobtilbud derude?

- Der er ikke nogen skjulte dagsordener. Jeg har vurderet, at jeg ikke - på den lange bane- var den rigtige for Hobro.

Masser af smil ved første træningsdag i Hobro. På to år har de både overlevet i og rykket ned fra Superligaen. Foto: Claus Bonnerup
Masser af smil ved første træningsdag i Hobro. På to år har de både overlevet i og rykket ned fra Superligaen. Foto: Claus Bonnerup
 

I februar 2019 overtog han tøjlerne fra Allan Kuhn, og Hobro endte med at klare frisag i Superligaen med playoff-sejre over Vejle og Viborg, men året efter endte de i samme pine, og her slog Lyngby dem snævert.

Med en kedelig forårsstart forduftede Superliga-drømmene igen, og så var det tid til at give klubben beskeden, som han havde tænkt over længe.

- Det har måske modnet sig over et halvt års tid, hvor jeg synes, at der har været vanskelige forhold.

- Hobro har ønsket at fundere førsteholdet på noget andet end det, som var sigtet, da jeg gik ind i Hobro, og det har mere og mere mindet om et andet projekt jeg var i, end det jeg gik ind i.

Nu vil klubben satse på talenter fra en talentafdeling, hvor der lige nu ikke skal høstes, men snarere skal sås, som Sørensen formulerer det.

- Det er et spændende projekt, men et langsigtet et, og der ser jeg ikke mig selv som den rette til at stå i spidsen for.

- Det kræver en opbyggelse fra bunden. Næsten. Det er bare et langsigtet projekt.

Han fortæller, at han kører glad hjem efter sin tid i klubben.

- Jeg hat været glad for at være i Hobro. jeg har haft nogle af mine bedste oplevelser som fodboldtræner i klubben. Vi har kæmpet og klaret os mod alle odds, siger Sørensen afslutningsvis.

Se Superligaens lønkonger lige her

 

Messi sagde tillykke til Braithwaite efter den flotte debut. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix Spansk fodbold Et år med 'Braithelona': Trodsede Laudrups logik

Bukayo Saka (til højre) stod for det indlæg, som Pierre-Emerick Aubameyang (til venstre) headede i mål til 3-2 torsdag. Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters Europa League Storklubber i kæmpe drama

Karla Borger knytter næven. Foto: Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix Anden sport Bikini-gennembrud: Men skaden er sket