Superliga-stjerner overtager roret i Silkeborg

Først Michael Hansen og siden Kent Nielsen sætter sig i trænersædet i Silkeborg IF efter fyringen af Peter Sørensen

Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, forklarer her situationen

Det er mindre end 24 timer siden, Peter Sørensen blev opsagt som cheftræner i 1. divisionsklubben Silkeborg IF.

Puslespillet er dog allerede på plads.

Som ventet bliver det Kent Nielsen, der overtager tøjlerne i den hårdt trængte klub, der efter nedrykningen fra Superligaen i foråret har fået en forfærdelig start på tilværelsen i landets næstbedste række med bare et enkelt point i tre kampe.

Kent Nielsen, der har rig erfaring fra flere superligaklubber gennem årene, tiltræder dog først som cheftræner til sommer.

I mellemtiden er det den tidligere profil i SIF, Michael Hansen, der tager over.

Det skriver Silkeborg IF på sin hjemmeside.

Årsagen er, at Kent Nielsen er blevet opereret i anklen og derfor først vil være i fuld vigør i løbet af næste år.

Derfor har man indgået en midlertidig aftale med Michael Hansen, der som træner har erfaring fra ophold i Skive og FC Vestsjælland.

Den suverænt stærkeste løsning
Siden overgår Michael Hansen til en stilling som head of coaching, som det hedder.

– Vi har fundet den suverænt stærkeste løsning, vi kunne opnå i den situation, vi er i. Kent er en meget dygtig træner, og han passer ind i klubbens kultur, strategi og måden, vi gerne vil spille fodbold på. Omstændighederne gør, at han først kan tiltræde 1. juni 2019, og derfor er jeg meget glad for, at Michael Hansen har kunnet træde til, siger sportschef Jesper Stüker i en pressemeddelelse.

Michael Hansen spillede i to omgange 214 kampe for Silkeborg IF, mens han efter karrieren som spiller en overgang var træner på klubbens Fodbold College.

Han kommer til Silkeborg fra en stilling som direktør i Ringkøbing IF, hvor han stoppede i maj.

Kent Nielsen fortæller til klubbens hjemmeside, at han grundet operation og genoptræning ikke kan være til stede i klubben før engang i 2019, men at han vil følge meget interesseret med fra sidelinjen.

Han har tidligere været cheftræner i AGF, AC Horsens, Brøndby IF, AaB og senest tre sæsoner i OB.

Heung-Min Son skal spille Asian Games med Sydkorea, så Christian Eriksen må undvære sin sydkoreanske holdkammeret i en måneds tid. Foto: Reuter/Ritzau Scanpix Sport og Spil Analyse: Sandhedens time for Eriksen og Tottenham

Foto: Liselotte Sabroe Sport og Spil FCK og Brøndby slås på transfermarkedet: Derfor får Ståle sin vilje

CHAMPIONS LEAGUE: Verdens fornemmeste klubturnering kommer til at spille en væsentlig rolle i Ultimate Team. Her er spillet repræsenteret med superstjernen Neymar. Foto: EA Sports. Sport og Spil FIFA 19: Det her skal du vide om det nye Ultimate Team

Kabongo er en rigtig Brøndby-dreng! Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Brøndbys nye stjerne: Drengen fra Vestegnen

Carlos Kaiser hævder, at han spillede for Ajaccio på Korsika,hvor han ved præsentationen sparkede alle bolde ud til publikum. Så slap han nemlig for at skulle vise, hvad han kunne - eller ikke kunne... Foto fra bogen Sport og Spil Fodboldens største svindler: Han scorede damer i hundredvis - men spillede aldrig et minut

35 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere