Tidligere FCK-talent fik U21-debut: - De er bange for min højde

Filip Djukic er ikke blandt de højeste målmænd, men den nuværende Hvidovre-målmand var stor nok til onsdag at spille for Montenegros U21-landshold for første gang

Filip Djukic spillede ungdomsfodbold i FC København, inden han skiftede til Hvidovre i 1. division. Foto: FCK.DK
Filip Djukic spillede ungdomsfodbold i FC København, inden han skiftede til Hvidovre i 1. division. Foto: FCK.DK

Hellere lille og vågen end stor og doven…

Det motto har det tidligere FCK-talent Filip Djukic levet efter hele sin karriere.

Den 19-årige målmand forlod sidste sommer FC København, men troen på, at han nok skal skabe sig en karriere, er stadig stor.

Og den er næppe blevet mindre, efter han onsdag aften fik debut for Montenegros U21-landshold.

Filip Djukic fik de sidste tyve minutter mod Georgien i Podgorica og debuterede med et clean sheet. Testkampen sluttede uden scoringer.

- Jeg er glad og stolt over min U21-landsholdsdebut. Alle sætter mig bagerst i køen, fordi de er bange for min højde.

- Men jeg beviser bare igen og igen, at man godt kan være en topmålmand, selv om man ikke er to meter, siger Filip Djukic til Ekstra Bladet.

Han måler ’blot’ 181 centimeter og blev da også siet fra i FC København, hvor han ellers spillede ungdomsfodbold med blandt andre Jonas Wind.

Han nåede at spille Youth League med københavnerne, inden han sidste sommer skiftede til 1. divisionsklubben Hvidovre.

Der startede han også på bænken, men tidligt i sæson fik Djukic chancen, og han var med til at sikre klubben en ny sæson i 1. division.

- Jo mere jeg spiller, jo flere overbeviser jeg. Så jeg blive bare ved med at knokle til træning og til kamp … så må vi se, hvornår Barcelona ringer, siger den 19-årige Hvidovre-keeper med et stort grin.

På det montenegrinske U21-landshold konkurrerer han faktisk med en Barcelona-spiller om pladsen i målet.

Anfører Lazer Carevic er på kontrakt i den spanske storklub og stod flere kampe for klubbens reservehold i sidste sæson.

Filip Djukic har aldrig repræsenteret et dansk ungdomslandshold (det er dog blevet til en kamp på det såkaldte U16-futurelandshold), men kan altså nu kalde sig U21-landsholdsspiller for Montenegro.

Han kan spille for landet, fordi hans forældre stammer derfra.

Se også: - Det kunne være flot, hvis han sorterede tre FCK’ere fra

Se også: Millionkrig: Fire klubber kæmper om Superligaens stjernefrø

Robert Skov bliver en af transfervinduets mest interessante emner at følge. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler FCK, Lyngby & Hobro

Foto: Ritzau Scanpix/SERGIO PEREZ Sport og Spil Hun var ikke den første: Her er de vildeste baneløbere

2 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere