Tidligere Superliga-bomber tilbage i dansk klub: Hjemmesiden går ned

Vejle Boldklub har hentet angriberen Peter Utaka på en kontrakt, der løber i resten af sæsonen

Peter Utaka scorede 52 gange i 108 ligakampe for OB. Nu er han tilbage i Danmark, hvor han skal tørne ud for Vejle. Arkivfoto: Anders Brohus
Peter Utaka scorede 52 gange i 108 ligakampe for OB. Nu er han tilbage i Danmark, hvor han skal tørne ud for Vejle. Arkivfoto: Anders Brohus

Vejle Boldklub har forstærket sig til forårssæsonen i jagten på oprykning til Superligaen.

På Facebook oplyser klubben, at den har skrevet kontrakt med angriberen Peter Utaka frem til 30. juni 2018.

Interessen for den nye tilgang er tilsyneladende så stor, at klubbens hjemmeside onsdag aften er gået ned. Men det er nu heller ikke så mærkeligt, hvis begejstringen er enorm.

Den 34-årige nigerianer var således kendt som en notorisk målscorer for OB fra 2008 til 2012 og har siden spillet i kinesisk og japansk fodbold.

Utaka har i den seneste uge været en del af Vejle-truppen på træningslejren i Tyrkiet, og her har han efterladt et godt indtryk hos træner Adolfo Sormani.

- Der er i virkeligheden ikke så meget at sige, når man taler om en klassespiller som Peter Utaka. Han er kendt som en målscorer og forventer mål af sig selv.

- Med den rutine Peter Utaka har opnået gennem karrieren, kan han også byde ind med andre kvaliteter. Nu skal holdet gøre ham god, og han skal gøre holdet godt.

- Vi går et forår i møde, hvor konkurrencen er skærpet, og en trup med den rette konkurrencesituation skaber et endnu stærkere miljø til hver træning, siger Adolfo Sormani.

Inden forårssæsonen fører Vejle 1. division med tre point ned til Thisted på andenpladsen. Dermed har Vejle kurs mod den direkte plads til den bedste række.

- Jeg har en ambition for de næste fem måneder i den røde trøje, og det er sammen med holdkammeraterne at fuldføre den vigtige mission i foråret.

- Vejle skal tilbage i den bedste fodboldrække i Danmark, hvor klubben hører til, siger Utaka.

Han scorede 52 gange i 108 ligakampe for OB.

Se også: Tog Danmark med storm: Nu er han på vej mod overraskende comeback

Se også: Spansk storklub sender hilsen efter Prins Henriks død

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen