Trods meldinger om AGF-comeback: Lumb tager til Lyngby

Venstrebacken Michael Lumb har skrevet en et-årig aftale med Lyngby. Den nye cheftræner David Nielsen beskriver Lumb som en spiller med vinder-DNA.

Michael Lumb rykker til Lyngby og 1. divisionsbold. (Polfoto: Finn Frandsen)
Michael Lumb rykker til Lyngby og 1. divisionsbold. (Polfoto: Finn Frandsen)

På rygtebørsen var Lumb i snak med AGF om et comeback på Ceres Park, men efter sigende skulle de to parter ikke kunne blive enige, hvorfor skiftet faldt sammen.

Derfor har Michael Lumb nu skrevet kontrakt med Lyngby, og det er cheftræner David Nielsen tilfreds med.

- Vi har med tilgangen af Michael Lumb sikret os en spiller med sult og vinder-DNA. Michael har gennem hele sin karriere været garant for hårdt, nådesløst arbejde og det er noget vi i Lyngby ønsker at tilstræbe hver eneste dag. Michael kommer til en trup, der er sulten, har lyst til at vinde og den attitude vil han bidrage, fortæller cheftræneren.

Som tidligere nævnt har Lumb skrevet kontrakt frem til sommeren 2016.

2 kommentarer
Vis kommentarer