Utrolig comeback-historie: Sådan har dansk spiller og kæresten det i dag

Oliver Thychosen har siddet ude med skade i siden august sidste år, men fik onsdag comeback med mål og assist. Nu sætter han pris på alle de små ting, han ikke havde, da han var ukampdygtig

ONSIDE: Se det hjerteskærende Thychosen-indslag her

August 2016. Oliver Thychosen har startet sæsonen for sin nye klub, Viborg FF, godt, og han ligner en spiller, der endelig er færdig med de skader, der har plaget ham.

Men i en kamp mod FC Midtjylland får han den hidtil værste af dem. En korsbåndsskade og udsigten til 8-12 måneders pause.

Samtidig skal Thychosen forholde sig til, at hans kæreste, Irati, efter et halvt år stadig er syg af leukæmi.

August 2017. Efter lige knap et år med fodboldfravær og genoptræning gør Oliver Thychosen comeback for Viborg i en pokalkamp mod Silkeborg KFUM. Han gør en forskel med det samme, scorer til 2-1 på straffespark og lægger op til 3-1-målet.

Og vigtigst af alt er Irati blevet så frisk, at hun for første gang, siden hun blev syg på en tur til Spanien for halvandet år siden, er tilbage i det sydeuropæiske land, hvor hendes far bor.

Modstanderen kunne måske have været mere glamourøs end jyllandsserieholdet Silkeborg KFUM, men ellers kunne Oliver Thychosen dårligt have skrevet historien om hans comeback bedre.

- Det er det, jeg har trænet op til, lige siden det skete. Det er super dejligt at være tilbage på holdet, være med inden kamp, i omklædningsrummet, alle de små ting, man ikke har haft i så lang tid. Man sætter større pris på det, end hvis man bare spiller hver weekend, siger Viborg-spilleren til tipsbladet.dk.

- Det var fint at komme ind og score og lave assist, for det er det, mit spil handler om. Og det, vi manglede.

Oliver Thychosen og hans kæreste Irati har det bedre. Foto: Claus Bonnerup
Oliver Thychosen og hans kæreste Irati har det bedre. Foto: Claus Bonnerup
 

Den 24-årige offensivspiller forsøger at holde sit privatliv og sin fodboldkarriere adskilt, men derfor kan man godt glæde sig over, at begge dele endelig går godt igen.

- Det giver lidt mere ro i mit hovedet i forhold til at holde styr på træningen, at der ikke er al den tumult. Det er bare dejligt at spille fodbold igen og være sammen med de andre. Da man fik at vide, at man var ude i et år, kunne man næsten ikke overskue det. Nu begynder det hele at køre igen, håber jeg.

Inden det kører helt, er Oliver Thychosen dog nødt til at træde et lille skridt tilbage. Han skal opereres i næste weekend, fordi han har en slimsæk, der irriterer ham. Det har ikke noget med korsbåndsskaden at gøre, den mærker han ikke mere til, så nu glæder han sig til at få det lille indgreb overstået.

Heldigvis for Thychosen er det ikke noget, der kommer til at holde ham ude i lang tid.

- Jeg har fået at vide, at jeg kan gå fra operationen, og efter syv-ti dage kan jeg begynde at lave noget med holdet. Det er en kikkertoperation, så det er ikke som sidst, hvor jeg lå i jeg-ved-ikke-hvor-mange uger og havde ondt og ikke kunne noget, fortæller han.

- Det er lidt irriterende, at man skal til at rives tilbage igen. Heldigvis er en uge ingenting, når man har været ude så lang tid, som jeg har prøvet.

Om ikke andet bliver denne august noget bedre end den sidste.

Se også: Ny korsbåndsskade i hårdt ramt SL-klub: Profil ude i et år

Trist: Her må Thychosen hjælpes fra banen i smerter:

Se også: Ny Wozniacki? 14-årig dansker i triumf - så god kan hun blive

Se også: Storklubben vil have svar: Brøndby har tre muligheder

Se også: Nu starter Premier League: Sådan sætter du det optimale managerhold

Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen