Vejle henter italiensk midtbanespiller

Vejle Boldklub henter italieneren Simone Branca på opfordring fra cheftræner Adolfo Sormani

Der kommer italiensk islæt i Vejle. Foto: All Over Press/Imago sport
Der kommer italiensk islæt i Vejle. Foto: All Over Press/Imago sport

Træneren i Vejle Boldklub er italiensk, og nu kan Nordic Bet Ligaens tophold også skrive en italiensk spiller på holdkortet.

Vejle Boldklub har fredag præsenteret den italienske midtbanespiller Simone Branca som ny mand i klubben. Branca, der kender VB's cheftræner, Adolfo Sormani, fra deres fælles tid i FC Südtirol, har over 150 kampe i den italienske Serie C under bæltet.

Nu skal han altså tørne ud for Vejle Boldklub.

- Da Björn Daniel Sverrisson rejste efter den sidste kamp i efteråret, stod det klart, at vi måtte have en midtbanespiller ind. Simone Branca har hele vejen igennem været vores første prioritet til midtbanen og han kommer i en god alder og er meget anvendelig i forhold til vores 4-3-3-formation.

- Så sent som i søndags spillede han 90 minutter for US Alessandria i Serie C, så vi får også en spiller ind, der er i god form. Det er en spiller der fra dag et kan konkurrere om spilletiden på midtbanepositionerne og Adolfo Sormani har en fint kendskab til ham. Vi ser frem til samarbejdet med Simone og byder ham velkommen i VB, siger den tekniske chef Jacob Krüger til klubbens hjemmeside.

Adolfo Sormani er glad for at være genforenet med Simone Branca.

- Simone Branca er en venstrebenet central midtbanespiller. Efter min mening har han alt, hvad vi søger. Han er en moderne midtbanespiller med forcer i det defensive og det offensive. En boks-boks spiller der arbejder begge veje med og uden bold. Simone er taktisk klog og han kender rollerne midt på banen i 4-3-3-formationen.

- Vi får en dygtig presspiller, der er afklaret i forhold til den rolle han har på holdet. I hovedspillet er han ikke fantastisk, men på bolden er han dygtig og så er han aggressiv.

- Med mange kampe i Serie C er han efterhånden en erfaren spiller. De klubber han har optrådt for, har alle spillet for at rykke op, men det er af forskellige årsager ikke lykkedes. Simone har spillet under det tunge pres om oprykning fra Serie C i hele karrieren og det er mindst ligeså stort, som dem der har spillet i en række højere.

- Han er ungdomsspiller fra Novara og var med til at vinde det italienske U19-mesterskab. Vi får en stærk karakter ind i truppen og jeg ser frem til at arbejde med ham igen, lyder det fra Vejle-træneren.

Simone Branca skifter til Vejle på en fri transfer.

Se også: Superliga-klub politianmeldt for rekord-salg

Se også: Efter enormt fan-raseri: Klubben trækker nyt logo tilbage

AGF har vundet fem af 19 kampe i efteråret. Foto: /ritzau/Mikkel Berg Pedersen Sport og Spil Superligaen: Sådan handler AGF, Sønderjyske og Hobro i transfervinduet

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere