Vejle nærmer sig Superligaen

Med fire kampe tilbage af 1. division er Vejle nu i en meget fin position til at tage førstepladsen, der giver direkte oprykning til Superligaen

Vejle har igennem stort set hele denne sæson virket som et meget godt bud på et hold i Superligaen i den kommende sæson. Dog har de i foråret oplevet en række af uafgjorte resultater, men lørdag tog de et stort skridt på vej mod oprykningen.

Det skete med en 1-0-sejr over Viborg på udebane, som kom på plads med en scoring fra Rasmus Lauritsen kort før pausen efter hjørnespark, hvor han kom først på bolden i feltet, og sparkede bolden i netmaskerne.

Som kampen skred frem havde Viborg mere og mere at sige i kampen, men udligningen kom aldrig for dem.

Dermed er Vejle nu på førstepladsen med fire point ned til EfB på andenpladsen, og der er fem point ned til Viborg, som er den nærmeste klu. Dog har Esbjerg-klubben en kamp i hånden, og de møder søndag FC Fredericia på udebane.

For Viborg betyder nederlaget, at de rykker ned på fjerdepladsen, da Vendsyssel fik 1-1 mod Brabrand. Dermed har Viborg nu fem point op til Vejle, og dermed kan sidstnævnte efterhånden ligne en klub, der mindst kommer i playoff-kampe.

Der er nu fire kampe tilbage af 1. division, og den næste for Vejles vedkommende er mod Nykøbing FC. Næste kamp for Viborg er mod Vendsyssel, der kan blive en meget god indikator for, hvilken klub, der skal i playoff-kampe om oprykning til Superligaen.

Vejle var senest i Superligaen i 2008/09-sæsonen.

Van der Vaart på bænken igen og igen og igen. Foto: Ernst van Norde 1. division - 28. apr. 2018 - kl. 11:48 Superligaens dyreste flop nogensinde afslører: Jeg vil fortsætte i Danmark

Se også: Ballade efter dansk topopgør: - Det er naturligvis ikke i orden

Se også: På vej i Superligaen: Kæmpe drama i topkamp

0 kommentarer
Vis kommentarer