Vejle tæt på Superliga-billet

Arbnor Mucolli lavede hattrick, da Vejle rejste sig efter sidste uges nederlag med en sejr over FC Roskilde

Der skal efterhånden ske noget af et kollaps i Vejle, hvis ikke klubben ender som superligaoprykker. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der skal efterhånden ske noget af et kollaps i Vejle, hvis ikke klubben ender som superligaoprykker. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Frygten for gummiben i slutspurten mod oprykning til Superligaen er indtil videre afblæst i Nørreskoven.

Mandag fandt Vejle således tilbage på sejrskurs efter sidste uges nederlag til HB Køge, da bundproppen FC Roskilde i Vejle blev slået 4-1.

En sejr, der blev hjulpet godt på vej af et hattrick fra kun 20 år gamle Arbnor Mucolli.

Dermed har topholdet i 1. division fortsat en komfortabel føring til de nærmeste konkurrenter fra Viborg med blot fire runder tilbage.

Vejles sejr bragte i første omgang forspringet op på ti point, men det blev senere barberet ned til syv point, da Viborg fik en snæver sejr over Nykøbing FC.

Mens de helt store bekymringer altså er afblæst for Vejle, så nåede der nok at opstå en smule frygt mandag.

Gæsterne fra Roskilde kom således foran efter blot små fem minutter, da Monday Etim vinklede et fladt indlæg i felt i mål.

Vejle satte dog hurtigt tingene på plads.

Formstærke Arbnor Mucolli stemplede ind og fik både bragt lighed på måltavlen og sendt Vejle i front med to mål efter henholdsvis et lille kvarter og en halv time.

Kort før pausen blev det også 3-1, da anfører Jacob Schoop scorede efter en omstilling.

Med cirka ti minutter tilbage fuldendte Mucolli så sit hattrick, da han gjorde det til slutresultatet 4-1 på et straffespark.

Se også: Kæmpe succes for kasserede danskere

Foto: Lars Poulsen DBU Pokalen - 6. jul. 2020 - kl. 09:57 Pokalafbrydelse chokerede AaB’er: Nogen spurgte, om der var en bombe

Det blev et rødt kort til Onyeka. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Sport og Spil FCM skal appellere udvisning

Marvin Schwäbe er vokset i styrke i Brøndby. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Brøndby-profil koster ti mio. kr.

3 kommentarer
Vis kommentarer