Vejle udbygger føring med ny sejr i 1. division

Vejle vandt 2-0 hjemme over Brabrand, mens Viborg smed en tomålsføring og tabte til Fredericia

Vejle har fået en fremragende begyndelse på sæsonen i fodboldens 1. division, og onsdag aften udbyggede traditionsklubben sit forspring.

Vejle vandt 2-0 hjemme over Brabrand på scoringer af Dominic Vinicius og Imed Louati.

Vejle har dermed 13 point for fem kampe i den næstbedste række.

Thisted, der lå nummer to med ni point før onsdagens kampe, tabte 1-2 hjemme til Vendsyssel FF, der overtager andenpladsen med 11 point.

HB Køge er nummer tre med ti point, efter at holdet vandt 3-0 ude over FC Roskilde.

Efter 6-0-sejren ude over Fremad Amager røg Viborgs nedrykkere tilbage i dyndet.

Viborg tabte 2-3 hjemme til FC Fredericia, der havde Esben Petersen i rollen som matchvinder kort før tid.

Det skete med en flot indadskruet afslutning fra kanten af straffesparksfeltet.

Viborg førte ellers 2-0, da der resterede lidt over en halv time af kampen.

Viborg har tre point for fem kampe og er tredjesidst.

Se det første mål fra Viborg-Fredericia herunder:

Fremad Amager tjente sæsonens første point, da holdet vandt 1-0 ude over Nykøbing FC.

Fremad Amager har tre point og er næstsidst.

Skive indtager jumbopladsen med et point, dog for fire kampe.

Se de tre kasser da Esbjerg tabte igen

Viborg fortsætter katastrofestart i 1. division

Utrolig comeback-historie: Sådan har dansk spiller og kæresten det i dag