Vendsyssel misser førstepladsen med uafgjort

Vendsyssel FF kunne ikke besejre AC Horsens på hjemmebane og ligger dermed på andenpladsen i 1. division.

Vendsyssel FF måtte nøjes med et enkelt point mod AC Horsens og kunne således ikke kravle op på førstepladsen i 1. division denne omgang (Foto: Thomas Emil Sørensen)
Vendsyssel FF måtte nøjes med et enkelt point mod AC Horsens og kunne således ikke kravle op på førstepladsen i 1. division denne omgang (Foto: Thomas Emil Sørensen)

Vendsyssel FF kunne med tre point have spillet sig op på førstepladsen i 1. division onsdag aften, men holdet missede chancen med 1-1 hjemme i topkampen mod AC Horsens.

Resultatet betyder, at Vendsyssel må nøjes med 19 point på andenpladsen - det samme som Lyngby, der har en bedre målscore. Begge hold har spillet 10 kampe ligesom Vejle Boldklub, der ligger på tredjepladsen med 18 point.

Se også: Silkeborg-profil ser frem til Peter Sørensen-gensyn

AC Horsens er nummer fire med 17 point. Tre hold rykker op i Alka Superligaen efter sæsonen.

Efter 17 minutter slog AC Horsens til, da Kjartan Finnbogason bragte udeholdet foran 1-0.

Det pressede hjemmeholdet, og Vendsyssel fik Patrick Bang Nielsen vist ud med direkte rødt kort efter en lille halv times spil for alt for voldsomt spil i en situation mod Conor O'Brien.

Se også: Dansk træner i afrikansk kaos: Klub benægter aftale

Herefter skulle Vendsyssel frem og jagte et resultat med ti mand mod et Horsens-hold, der spillede på resultatet.

I kampens døende sekunder lykkedes det alligevel for Jens Kristian Sørensen at sparke udligningen i mål.

I aftenens andet opgør i 1. division hentede Skive tiltrængte point i bunden med en 2-0-sejr hjemme over Fredericia. Udeholdet kunne ellers også være endt på 19 point i toppen af rækken med en sejr, men må i stedet nøjes med femtepladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer