Viborg fortsætter stormløb mod Superligaen

Sidste sæsons Superliga-nedrykker Viborg slog torsdag HB Køge. Holdet har fået 10 af 12 mulige point i foråret

Viborg har kurs mod en hurtig tilbagevenden til Superligaen. Torsdag vandt 1. divisions førerhold 2-0 over HB Køge (Arkivfoto: Ida Munch)
Viborg har kurs mod en hurtig tilbagevenden til Superligaen. Torsdag vandt 1. divisions førerhold 2-0 over HB Køge (Arkivfoto: Ida Munch)

Viborg ligner mere og mere en sikker oprykker til Alka Superligaen efter en fremragende start på foråret.

Torsdag blev HB Køge på hjemmebane besejret med 2-0 efter scoringer fra Serge Deble og Marcel Rømer.

Træner Auri Skarbalius kunne se sit hold komme foran efter et kvarter, da Deble udnyttede et klumpspil i gæsternes straffesparkfelt til at bringe værterne foran med 1-0.

Se også: Lyngby smider igen point i jagt på superligaoprykning

I slutfasen cementerede Rømer sejren for midtjyderne, der endnu ikke har indkasseret et eneste mål i foråret.  Det er blevet til tre sejre og en enkelt uafgjort efter vinterpausen for Viborg. Målscoren lyder på 6-0 efter de fire første kampe.

Viborgenserne topper 1. division med 47 point, mens Lyngby og AGF har henholdsvis 39 og 35 på de næste pladser. Lyngby tabte torsdag 0-1 ude til AC Horsens, mens AGF har spillet to kampe færre end de andre superliga-bejlere.

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere