Voldsomme billeder: Politi og fans i slagsmål efter 1. divisionskamp

Der opstod tumult mellem politi, kontrollører og tilskuere uden for Vejle Stadion efter klubbens kamp mod Kolding

Se episoden, hvor politibetjente må lægge sig imellem. TV: Øxenholt Foto

Med en 3-0-sejr kunne Vejle Boldklub lørdag eftermiddag glæde sig over tre point og håneretten over lokalrivalerne, men 1. divisionskampen mod Kolding IF fik mildest talt et kedeligt efterspil.

Efter kampen røg en mindre gruppe fans i klammeri med både kontrollører og politi, som det fremgår af billederne nedenfor og tv-klippet øverst i artiklen.

Artiklen fortsætter under billederne..

Fotos: Øxenholt Foto

 

Tumulten opstod uden for den del af stadion, hvor udeholdets medrejsende fans holder til, og ifølge vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, er en person anholdt for brud på ordensbekendtgørelsen.

- Der var nogle, der brændte pyroteknik af både under og efter kampen, og så var der nogle stykker, der havde forbud mod at komme på stadion. Der var optræk til noget tumult efter kampen, siger Jørn Lindhardt uden at kunne svare på, hvor mange personer der var involveret.

Ordensmagten har dog efterfølgende fået styr på sagerne.

- Der er vist faldet ro på igen, siger Jørn Lindhardt.

Vejle er nummer et i landets næstbedste række, mens Kolding må blive på fjerdepladsen.

Engelsk fodbold FA Cup-skandale: Spillere udvandrer fra kamp

Mauricio Pochettino er en presset mand i Tottenham. Foto: GLYN KIRK/Ritzau Scanpix Premier League Eriksen helt ude i ny Tottenham-nedtur