Annonce:
Annonce:

Ydmyget på hjemmebane

Peter Hyballa havde skiftet godt ud på sit hold, da Esbjerg tabte 1-3 til Helsingør på hjemmebane

×
Annonce:
Følg Fodbold
Følg 1. division

Esbjerg fB tabte lørdag 1-3 til FC Helsingør på hjemmebane i 1. division efter en tumultarisk uge i klubben.

Holdet har dermed ét point efter to kampe i sæsonen, efter det blev 1-1 mod Vendsyssel i første runde.

Kun 5 af de 21 spillere, der tidligere på ugen udsendte et åbent brev, hvor de udtrykte 'stærk mistillid' til cheftræner Peter Hyballa, var med i hjemmeholdets trup.

Hyballa havde således rystet posen gevaldigt og startede blandt andre med holdets nye angriber Elias Sørensen, der kom på tavlen.

Det var dog Helsingør, der tog føringen efter bare fem minutters spil. Angriberen fik en lang bold i dybden og sparkede upresset udeholdet på 1-0.

Peter Hyballa måtte se sit hold tabe til Helsingør efter to sene mål. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Peter Hyballa måtte se sit hold tabe til Helsingør efter to sene mål. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Blot tre minutter senere udlignede Elias Sørensen efter stort set samme opskrift som ved det første mål. Han rundede dog lige keeper Kevin Stuhr-Ellegaard inden sin scoring.

Annonce:

Herefter bølgede det godt frem og tilbage, inden Helsingør kom foran 2-1 på et straffespark efter 70 minutter, som Liam Jordan både skaffede og scorede på.

Den kun 16-årige indskifter Alexander Lyng lukkede kampen til 3-1 i overtiden.

Fansene er ikke helt vilde med udviklingen. Fotos: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

 

 

Esbjergs 19-årige anfører Mads Larsen, der også var underskriver på brevet, var sat på bænken fra start, men kom tidligt ind på grund af en skade og begik straffesparket i anden halvleg.

Også målmand Mads Kikkenborg, der var førstekeeper i sidste sæson og reddede et straffespark i sæsonåbneren mod Vendsyssel, var fravalgt.

Han var dog modsat Mads Larsen helt ude af truppen sammen med den i forvejen degraderede trio af rutinerede spillere: Kevin Conboy, Jakob Ankersen og Yuri Yakovenko.

Træner og vragede spillere. Fotos: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

 

Læs hele mistillidsbrevet fra Esbjerg-spillerne her.

Annonce:

Peter Hyballa har fået fuld opbakning af Esbjergs ledelse trods spillernes åbne brev. Bestyrelsesmedlem Paul Conway har desuden tilbudt spillerne en ophævelse af deres aftaler, hvis de ellers frasiger sig retten til økonomisk kompensation.

EfB-ejer Paul Conway nægter at tale med Ekstra Bladet om Hyballa og spillernes brev

FC Helsingør topper sammen med Lyngby 1. division efter dagens sejr i Esbjerg. Begge hold har seks point for to kampe.

Superliganedrykkerne fra AC Horsens kom lørdag i gang med sine første tre point i sæson. De blev sikret via en 4-1-sejr hos Fremad Amager. Angriberen Casper Tengstedt scorede hattrick.

Andet steds i Danmark spilles Jyllands største had-kamp - Ekstra Bladet har talt med fansene og bager op lige her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: