Køb adgang til at se Copa del Rey med Barcelona, Real Madrid og Atletico Madrid her.
Den tidligere Superliga-profil Karim Zaza skal på arabisk eventyr.
Den 45-årige målmandstræner siger farvel til Vendsyssel for i stedet at drage til Qatar, hvor han bliver en del af staben i Al-Duhail.
For Karim Zaza bliver der tale om et gensyn med Qatar, for han har tidligere været ansat i klubben.
Det var dengang, at den hed Lekhwiya, og Michael Laudrup var træner. Siden vendte han tilbage til det nordjyske, men nu går turen endnu engang til Qatar.
- Det bliver et fedt eventyr. Jeg har jo været i klubben før, og de fortalte mig, at de satte stor pris på mit arbejde. Nu skulle de bruge en ny målmandstræner, og jeg var deres førsteprioritet.
- Det er en stor anerkendelse for mig, at det er klubben selv, der har valgt mig denne gang, siger Karim Zaza til Ekstra Bladet.
Zaza nåede 322 Superliga-kampe for en række af landets bedste klubber. Seniorkarrieren startede i FCK, siden kom han til både OB og Brøndby, inden han i Superliga-sammenhæng sluttede i AaB.
Han var spiller under Michael Laudrup i Brøndby, og det var ham, der i 2014 tilbød Zaza et job som målmandstræner i Qatar.
Zaza nåede lidt over et år i Lekhwiya, inden han vendte hjem til Danmark til en tjans som målmandstræner i Vendsyssel, hvor han også tilbragte karrierens sidste aktive år.
- Jeg skylder Vendsyssel en stor tak for, at de lader mig gå med så kort varsel. For nu står de og har brug for en målmandstræner, siger Karim Zaza, der havde aftale med 1. divisionsklubben frem til sommeren 2020.
Al-Duhail har lige fyret hele trænerstaben, og Zaza fortæller, at det er gået rigtig stærkt med at få en aftale på plads:
- De ringede til mig lørdag aften for at høre til min situation, søndag sagde de, at de ville ha’ mig, og mandag forhandlede vi.
Karim Zaza flyver allerede torsdag aften til Qatar for at starte arbejdet i Doha-klubben, der sluttede som nummer to i sidste sæson.
- Det er en kæmpeklub i Mellemøsten, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med arbejdet dernede, siger Karim Zaza.
Al-Duahil har både penge og ambitioner, og klubben har lokket flere prominente navne til Qatar.
For et år siden hentede klubben Mehdi Benatia i Juventus, og samme sted har man netop sikret sig den kroatiske angriber Mario Mandzukic.
Dårligt nyt for Delaney: Stjerne på vej
Her er prisen: Så meget vil FCK betale for AaB-komet
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.