Så gik den ikke længere for Peter Sørensen, der tirsdag blev fyret som manager i Silkeborg IF efter en horribel indledning på sæsonen i 1. division med et enkelt point og nul scorede mål i tre kampe.
Selv om Silkeborgs direktør, Kent Madsen, i en pressemeddelelse begræder beslutningen, så er man allerede langt i processen med at finde Peter Sørensens afløser.
Toptræner i dansk fodbold fyret: Det gør ondt!
Silkeborg IF går nemlig benhårdt efter at købe Christian Lønstrup fri af kontrakten hos konkurrenterne i 1. division FC Helsingør, og den 47-årige cheftræner er den midtjyske klubs klare førstevalg til det ledige cheftrænersæde.
Det fortæller flere kilder til Ekstra Bladet.
Den eneste forhindring i forhandlingerne skulle være, at FC Helsingør ikke lader sin største stjerne forlade Nordsjælland uden at få en pæn sjat penge til gengæld.
Efter Silkeborgs mange salg af bl.a. Robert Skov, Jens Martin Gammelby og Sammy Skytte, så har Silkeborg dog økonomien til at kompensere kollegaerne i 1. division.
Christian Lønstrup har tidligere været på blokken i Superliga-klubben SønderjyskE, der dog valgte at ansætte Claus Nørgaard, da Lønstrup ikke havde den nødvendige licens. Den sag er nu løst, og cheftræneren viste sit store talent sidste sæson, da han fik meget ud af lidt i Superligaen med FC Helsingør, der dog endte med at blive sendt ud af Superligaen af Silkeborg…..
Silkeborgs store interesse i Christian Lønstrup signalerer, at klubben vil gå en ny vej, og Kent Madsen og resten af bestyrelsen ser derfor bort fra velkendte trænernavne som Kent Nielsen og Glen Riddersholm.
Planen er, at Christian Lønstrup udelukkende skal fokusere på rollen som cheftræner, mens Jesper Stüker skal fortsætte i rollen som sportschef.
Hverken Christian Lønstrup eller Silkeborg IF har ønsket at kommentere Ekstra Bladets oplysninger.
Stjerneskud skal overtage Peter Møllers plads på DR
Se videoen: Brøndby-fans truer og sparker reporter
Rystet Nicki Bille i fængsel: Han hældte kogende olie ud over medfange