Annonce:
Annonce:

Afslører fejde med Ricardo

Lars Høgh beskriver i sin nye selvbiografi det dobbeltsidede forhold, som han havde til Richard Møller Nielsen

”Han står alle spilleres hjerte nær” – Se landsholdets tribut til Lars Høgh. TV: Discovery Networks
Annonce:
Følg Fodbold

Det var Richard Møller Nielsen, der i 1977 gav førsteholdsdebut til Lars Høgh i OB og dermed banede vejen til en lang og glorværdig karriere for den legendariske målmand.

Men forholdet mellem de to fynske koryfæer var langt fra altid lige godt gennem årene.

Det afslører Lars Høgh i sin selvbiografi 'Der er antal på alt', der udkommer onsdag 17. november, og som Ekstra Bladet har fået lov til at citere fra.

- Han var humoristisk, men også lunefuld, og det var nok det mest skræmmende for en ung spiller som mig. At man aldrig helt vidste, hvor man havde ham, skriver Lars Høgh i bogen og fortæller videre, at han samtidig havde dyb respekt for Richard Møller Nielsen, som også havde en lun og humoristisk side.

Det var ikke nogen god idé at lægge sig ud med Richard Møller Nielsen. Foto: Lars Poulsen
Det var ikke nogen god idé at lægge sig ud med Richard Møller Nielsen. Foto: Lars Poulsen
 

Forholdet mellem Lars Høgh og Richard Møller Nielsen løb af sporet i 1985, da OB lod trænerens kontrakt løbe ud.

Annonce:

Lars Høghs far sad i klubbestyrelsen, og flere spillere i OB-truppen havde givet udsagn om et ønske om fornyelse.

Det tog Richard Møller Nielsen meget personligt, og om det var blodets bånd eller målmandens rolle i 'spilleroprøret' lader Lars Høgh være usagt, men han røg i hvert fald på listen over uvenner hos den senere Europamester.

Det var året efter ved at koste Lars Høgh en plads på VM-holdet i Mexico, da Richard Møller Nielsen var hjælpetræner på det succesfulde landshold.

- Han vidste, at han kunne ramme både mig og klubben ved, at OB ikke fik en landsholdsspiller med til VM, og det var tilsyneladende en voldsom drivkraft for ham.

- Jeg fandt først senere ud af, hvor meget han rent faktisk havde investeret i sagen, men jeg var klar over, at jeg ikke kun var oppe imod Peter (Schmeichel, red.) i kampen om pladsen. Jeg var også oppe imod Richard.

Annonce:

- Richard kæmpede efter sigende som en løve for, at det skulle være Peter, men de drøftede det længe, og til sidst skar Sepp igennem: 'Vi tager Lars Høgh med.', skriver Lars Høgh i sin selvbiografi.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lars Høgh ankommer til Richard Møller Nielsens bisættelse i 2014. De to nåede at komme på god fod igen. Foto: Lars Poulsen
Lars Høgh ankommer til Richard Møller Nielsens bisættelse i 2014. De to nåede at komme på god fod igen. Foto: Lars Poulsen
 

Paradoksalt blev det selvsamme Peter Schmeichel, der fik bragt Lars Høgh og Richard Møller Nielsen på talefod igen efter en årrække med iskold luft, hvor 'Ricardo' holdt Høgh ude af landsholdet.

Peter Schmeichel fik sat de to kamphaner sammen, og langsomt blødte landstræneren igen op for Lars Høgh. På sin helt egen måde.

- Det var et lille halvt år senere, at Richard med slet skjult stolthed på et pressemøde kunne meddele, at Michael Laudrup var tilbage på landsholdet. Og så smed Richard lige mig med i hatten. Jeg blev udtaget samtidig, og ikke en kæft lagde mærke til det. Det druknede totalt.

Annonce:

- Det var genialt af ham, og jeg kan lige forestille mig, hvordan han har ligget vågen om natten og udtænkt det hele, skriver Lars Høgh og afslutter kapitlet med, at han er uendeligt taknemmelig for, at de to fik tingene på plads, inden Richard Møller Nielsen skulle herfra.

Lars Høghs 'Der er antal på alt' udkommer på Lindhardt og Ringhof den 17. november. Bogen er skrevet i samarbejde med Jakob Kvist.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Da Danmark i oktober kvalificerede sig til VM med en sejr over Østrig, dedikerede Kasper Hjulmand sejren til Lars Høgh:

Stolt Hjulmand dedikerer Østrig-sejr til Lars Høgh: Kæmpestor tanke til Lars

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Der er ingen grænser for TV 2’s mangel på tillid til egne seeres åndsevner
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: