Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder
annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil
fortsætte?
(En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere
her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal
overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at
annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar
nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge
annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en
uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel
indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der
foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
DBU langer hårde karantæner og bøder ud til Serie 2-mandskabet efter voldelige overfald mod Hundige BK
Et rødt kort til hjemmeholdet fik tilskuerne og hjemmeholdet til at gå amok i lørdagens Serie 2-kamp i Albertslund. (Arkivfoto)
Annonce:
Følger FodboldFølg Fodbold
Sæsonen er definitivt slut for FC Albertslunds Serie 2-mandskab.
Efter de voldelige overfald på spillere og trænere fra Hundige BK samt kampens dommer 17. september har DBU onsdag fastsat straffe på de involverede parter.
Og det varer længe, inden sæsonen igen kommer i gang for det skandaleramte, storkøbenhavnske mandskab.
Værst er det gået for træneren, som DBU idømmer en karantæne fra al dansk fodbold frem til 31. december 2019! Altså i mere end tre år. Dette for at have truet kampens dommer på livet, slået ud efter denne og efterfølgende deltaget i tumulten, som DBU formulerer det.
Derudover er tre spillere fra FC Albertslund idømt karantæner. To er udelukket på samme vilkår som træneren frem til 31. december 2018, mens den tredje er karantæneramt til 30. juni 2018.
Annonce:
Holdet som helhed er blevet udelukket fra indeværende sæson og tvangsnedrykkes til Serie 6.
Velvalgt med hårde straffe Endvidere idømmes klubben en samlet bøde på 7.500 kroner for at være årsagen til afbrydelsen af kampen efter 1. halvleg, ikke at have styr på træner og spillere samt klubbens tilskuere.
- Jeg finder det aldeles velvalgt, at disciplinærudvalget har tildelt hårde straffe på baggrund af de sagsakter, der var tilgængelige. Det er en ekstremt alvorlig og uacceptabel episode, som fodbolden på Sjælland har været vidne til. Det sender et klart signal om, at det er helt uacceptabelt, at begå vold i forbindelse med en fodboldkamp, udtaler bestyrelsesformand i DBU Sjælland Ole Jacobsen.
DBU Sjællands disciplinærinstans har i dag truffet afgørelse i sagen mod FC Albertslund:
FC Albertslund udelukkes fra turneringen i serie 2 i indeværende sæson 2016/2017. (FC Albertslund taberdømmes 0-3 i ovenstående kamp, og Hundige BK vinder derfor 3-0). Klubben må derfor starte i serie 6 fra sæsonen 2017/2018 når udelukkelsen ophæves.
Bøder:
FC Albertslund idømmes en bøde på kr. 3.000,- for at være årsag til afbrydelsen af ovenstående kamp.
FC Albertslund idømmes en bøde på kr. 3.000,- for ikke at have styr på klubbens træner samt spillere.
FC Albertslund idømmes en bøde på kr. 1.500,- for ikke at have styr på klubbens tilskuere. (I alt bøder for kr. 7.500,-)
FC Albertslunds træner idømmes karantæne fra al dansk fodbold frem til 31.12.2019 for at have truet kampens dommer på livet, slå ud efter dommeren og have deltaget i den efterfølgende tumult.
FC Albertslunds spiller idømmes karantæne fra al dansk fodbold frem til 31.12.2018 for at have overfaldet en Hundige BK spiller med en skalle samt spark og have deltaget i den efterfølgende tumult.
FC Albertslunds spiller idømmes karantæne fra al dansk fodbold frem til 31.12.2018 for at have slået dommeren samt truet dommeren på livet og have deltaget i den efterfølgende tumult.
FC Albertslunds spiller, der stjal dommerens notatkort samt deltog i tumulten inde på banen, idømmes karantæne fra al dansk fodbold frem til 30.6.2018. (FC Albertslund er blevet bedt om at oplyse navnet på sidstnævnte spiller inden for de næste otte dage. Og hvis klubben ikke skulle overholde denne frist, idømmes der endnu en bøde, som samtidig fordobles ved hver efterfølgende rykker.)
Disciplinærinstansen har dog ikke hjemmel til at sanktionere de tilskuere, som var indblandet i overfaldene. De pågældende sager er derfor overladt til politiets videre efterforskning i sagen.