Banebrydende aftale: Se din lokale klub på tv

Divisionsforeningen indgår aftale med Ekstra Bladet om 2. division

Nu kan du blandt andet se Brønshøjs kampe i Ekstra Bladet PLUS. Foto: Mads Nissen
Nu kan du blandt andet se Brønshøjs kampe i Ekstra Bladet PLUS. Foto: Mads Nissen

Når 2. division i fodbold sparkes i gang, er det på ryggen af en spritny medieaftale. Divisionsforeningen og Ekstra Bladet har nemlig indgået samarbejde om 2. division, hvor alle kampe bliver streamet live i Ekstra Bladet PLUS.

Fra 2. august kan du altså se klubber som Frem, Brønshøj, HIK, Helsingør, Aarhus Fremad, Thisted, Jammerbugt og 17 andre klubber i aktion, hvis du har abonnement på Ekstra Bladet PLUS.

- Vi er meget glade for at få Ekstra Bladet som mediepartner for 2. Division. Det er et nytænkende samarbejde, hvor vi sikrer klubberne i 2. Division en fortjent øget dækning på Danmarks mest besøgte nyhedssite. Via samarbejdet med Ekstra Bladet sikrer vi, at alle de gode historier, der lever ude i landet i og omkring de 24 klubber, kommer ud til et større publikum, lyder det fra direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen.

Du kan købe adgang til Ekstra Bladets PLUS-univers, hvor du udover 2. division også får adgang til en masse andet indhold, lige her.

Artiklen fortsætter under billedet:

FC Helsingør har taget turen fra Superliga til 2.division - og nu kan du se klubbens kampe i Ekstra Bladet PLUS. Her er det kristian Andersen i kamp mod Andros Townsend, Crystal Palace, i en træningskamp. Foto: Anders Kjærbye.
FC Helsingør har taget turen fra Superliga til 2.division - og nu kan du se klubbens kampe i Ekstra Bladet PLUS. Her er det kristian Andersen i kamp mod Andros Townsend, Crystal Palace, i en træningskamp. Foto: Anders Kjærbye.
 

Udover live-kampene, som alle vil ligge i betalingsuniverset, så vil alle nyheder og highlights fra kampene være tilgængelige gratis.

- Det er en fantastisk mulighed for at vise fodbold lige under den absolutte top, og vi har en ambition om at give vores PLUS-kunder et stærkt streaming-alternativ til de etablerede sportskanaler. Vi har sendt boksning fra Mogens Palles stævner, og nu kan vi altså tilbyde endnu en mulighed for at streame sport på ekstrabladet.dk – og vi afsøger stadig nye muligheder, siger Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen.

Aftalen vækker også begejstring på Ekstra Bladets sportsredaktion.

- Den nærhed og de lokale tilhørsforhold, der findes i 2. Division, er noget helt unikt, som vi vil dyrke, når vi skal fortælle historier på Ekstra Bladet. Her kommer vi helt tæt på fodboldens græsrødder, og den type fortællinger kan noget specielt. Selvfølgelig tilsat Ekstra Bladets sædvanlige bid og humor, siger Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen og fortsætter:

- Vi håber med denne aftale, at 2. division har fået en base og et hjem, hvor der er højt til loftet og sjovt at være.

Se også: Fravalgt til Superligaen: Nu ryger han til 2. division

Robert Skov og Dame N'Doye scorede mange point til holdet.dks brugere sidste år. Nu venter en ny udgave af Superliga-manager lige om hjørnet. Foto: POLFOTO/Lars Poulsen Sport og Spil Sidste chance: Sådan skal du sætte dit hold i superliga-manager

Peter Foldgast overtog FC Roskilde-truppen i de sidste kampe i sidste sæson, der fik en yderst turbulent afslutning for truppen i det midtsjællandske, men for 'Peter' i særdeleshed. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Mistænkt for matchfixing: Nu fortæller han sin historie

Foto: Finn Frandsen/Polfoto Sport og Spil KÆMPE Laudrup-interview: - Jeg synes altså kæden falder helt af

37 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere