Derfor må de ikke starte

Danmarks tredjebedste række må vente på at få skæbnen afgjort

2. division må vente lidt endnu. Foto: Philip Davali
2. division må vente lidt endnu. Foto: Philip Davali

En lang række sportsgrene har fået grønt lys til at vende tilbage på banen. Det gælder som bekendt Superligaen og NordicBet Ligaen, men også den professionelle håndbold, badminton og ishockey. 2. division i fodbold må man dog fortsat spejde langt efter, skriver Helsingør Dagblad.

Landets tredjebedste fodboldrække består primært af spillere, der har en beskæftigelse ved siden af fodbolden, og det er den direkte årsag til, at ligaen ikke starter synkron med Superligaen og NordicBet Ligaen.

Det fortællerMorten Mølholm Hansen, som er direktør i Danmarks Idrætsforening, DIF.

- Vi kan desværre ikke åbne helt op endnu, og vi har derfor lagt det kriterium ned over beslutningen, at udøverne i rækken skal leve af deres sport. For fodboldbolden gælder det Superligaen og 1. division, og så må vi desværre skuffe folk i Helsingør og mange andre steder med, at 2. division ikke er med i den første åbning af professionel sport, siger Morten Mølholm Hansen til Helsingør Dagblad.

Den bedste kvindelige fodboldrække har også fået starttilladelse, selvom spillerne ikke lever af fodbolden. Det skyldes, at ligaen er i en stor sportslig og kommerciel udvikling, lyder det fra DIF.

I midten af april fik tipsbladet.dk indsigt i en orientering, som Divisionsforeningen sendte til klubberne i 2. division, og her fremgik det, at man ikke kunne spille sæsonen til ende. Det er dog aldrig blevet bekræftet fra officiel hånd.

Jubler over million-indsprøjtning

15 års forskel: Bayern-stjerne scorer teenager

Hemmeligt dokument afslører fremtidens Superliga