Her er favoritternes kæmpe problem

Med amerikanere i ryggen skal 2. divisionsklubben FC Helsingør rejse sig efter flere skuffende sæsoner. Nu skal der satses på amerikansk talent, men regler begrænser holdet

Man arbejder på højtryk for at gøre den nye idrætspark i Helsingør helt klar. Foto: Anthon Unger
Man arbejder på højtryk for at gøre den nye idrætspark i Helsingør helt klar. Foto: Anthon Unger

I Helsingør drømmer man stort.

Man vil spille på det højeste niveau som overhovedet muligt, og efter klubben er kommet på amerikanske hænder, har investeringerne i truppen for alvor taget fart.

- I det første år med amerikanske ejere vil vi op i 1. division, og til det har vi købt otte udenlandske spillere fra enten USA, Canada eller New Zealand, fortæller cheftræner Morten Eskesen til Ekstra Bladet, da vi bliver mødt af ham ved FC Helsingørs spritnye stadion.

Uslebne diamanter
Projektet i den nordsjællandske klub handler i korte træk om at hive uslebne diamanter fra den anden side af Atlanten og pudse dem op, mens man samtidig har fokus på den lokale ungdomsudvikling af danske spillere.

- Hvor meget er du med i processen om at hente spillere fra udlandet?

- Vi har et sportsligt udvalg med en amerikansk sportschef, vores ejer, Brian Gellert (chefscout i FC Helsingør, red.) og jeg. Sammen snakker vi trup, hvordan den ser ud, og hvor skal vi forstærke os, siger Eksesen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Morten Eskesen håber at høre Helsingør tilbage til 1. division. Foto: Anthon Unger
Morten Eskesen håber at høre Helsingør tilbage til 1. division. Foto: Anthon Unger

Holbæk B&I - 18. aug. 2019 - kl. 15:31 Målfest i Holbæk: Se highlights her

Regler begrænser
Reglerne i 2. division begrænser dog klubben i, at de kun må have tre spillere, der ikke er borgere i EU med på holdkortet, når det er kampdag.

- Så der er en lange række spillere, der ikke kommer til at få så meget spilletid.

- Er de indforstået med det, når de kommer hertil?

- Ja. Det er en del af pakken. Jeg har talt individuelt med det alle, og de ved godt, at det er sådan.

- Heldigvis virker de enormt begejstret for at være her. Jeg har spurgt, om de savner familien derhjemme, men nej, nogle har fået værtsfamilier, andre bor sammen, og flere af dem har aldrig spillet på så højt niveau, som de kommer til her. Så de er virkelig glade for den her mulighed, siger den 51-årige chef, der blandt andet har fortid som assistenttræner i Randers.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Cheftræneren har en fortid som assistenttræner i Randers. Foto: Anthon Unger
Cheftræneren har en fortid som assistenttræner i Randers. Foto: Anthon Unger

Jammerbugt FC - 17. aug. 2019 - kl. 17:55 Uafgjort i Nordjylland: Se highlights her

Højt niveau
Når flere af de udenlandske spillere bliver begejstrede over, hvor højt niveauet er i den tredje bedste danske række, er det oplagt at spørge om, de overhovedet selv har niveauet.

- Nogle af dem har, andre skal der udvikles på. Dem, der bliver udtaget, har selvfølgelig niveau.

- Når man har en trup på mere end 30 spillere, er det klart, at der er nogle af dem, der skal udvikles på. Enten har de niveau, ellers får de det på et andet tidspunkt, siger Eskesen.

- Og resten bliver vel skippet videre?

- Det er klart. Hvis de ikke får spilletid, og det er bedre for deres udvikling at komme et andet sted hen, så kommer de videre.

- Hvorfor er det lige USA, I henter spillere fra?

- Ejerne har et kæmpe netværk derovre.

- Så ligesom FCN og FCM gør det i Afrika, så har I en idé om, at der er skjult talent i USA?

- Ja, lige nøjagtigt.

En proces
Nu tilbage til med det at drømme stort. For med en trup, der består af brudstykker fra hele verden, må der selvsagt være en indkøringsperiode, før det hele spiller.

- Vi er blandt de fem bedste hold i 2. division, vurderer Eskesen om storfavoritternes niveau.

- Når vi kommer en måned længere frem, er vi i top fire, og når vi snakker sammen i foråret, er vi blandt de to bedste hold, siger cheftræneren, der har slået fast overfor ejeren, at der ikke skal hentes flere udenlandske spillere i denne omgang.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sendte de store navne væk

Forholdene i Helsingør er mere professionelle end hos de andre 2. divisionsklubber. Foto: Anthon Unger
Forholdene i Helsingør er mere professionelle end hos de andre 2. divisionsklubber. Foto: Anthon Unger

Dalum I.F. - 17. aug. 2019 - kl. 17:12 Målorgie i Odense: Se highlights her
De seneste sæsoner har været hårde ved Helsingør, der ellers var helt oppe og bide skeer med superligaklubberne for en enkelt sæson siden.

Her var blandt andet Pascal Gregor og Osama Akkharaz i truppen. Spillere, der begge har spillet mere end 100 kampe i landets begge række. Alligevel er de ikke en del af cheftræner Morten Eskesens planer på vejen tilbage til dansk topfodbold.  

De tidligere Superligaprofilers afsked med klubben står dog i skærende kontrast til hinanden.

- Pascal Gregor er jo et godt eksempel på, at det simpelthen er for dyrt at have et set-up udelukkende på fuldtid. Derfor var det både godt for ham og for klubben, at han kom videre, siger Eskesen med henvisning til, at FC Helsingør er den eneste klub i 2. division, der har spillere på fuldtidskontrakter.

- Osama Akharraz var mere en sportslig vurdering i forhold til, hvor han er henne sammenlignet med resten af truppen.

- Hvad vurderede I der?

- Der vurderede vi, at vi havde den trup, vi skulle have.

- Han har meritter med sig, men var han ikke god nok?

- Teknisk er han rigtig dygtig og ville godt kunne være med, men nogle gange skal man tage et valg. På et tidspunkt er der bare spillere nok, og så kigger man eksempelvis på hans skadeshistorik og ser på, hvor mange kampe har han spillet.

- Så tager man måske en spiller, der ikke er lige så dygtig, men spiller alle kampe. Det var en rent sportslig vurdering i forhold til ham, det har intet med økonomi at gøre, da han ikke fik en særlig høj løn.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kommer til at tage tid …

Hvis de mange udenlandske spillere, der er i klubben, ikke er gode nok, kommer de ikke på holdkortet. Foto: Anthon Unger
Hvis de mange udenlandske spillere, der er i klubben, ikke er gode nok, kommer de ikke på holdkortet. Foto: Anthon Unger

VIF - 17. aug. 2019 - kl. 16:55 Overbevisende sejr på Frederiksberg: Se highlights her
Selvom man satser og drømmer stort i Helsingør, er det, som det oftest er med fodboldprojekter, et langvarigt projekt.

- Hvor er Helsingør om to år?

- Forhåbentlig har vi overlevet et år i 1. division. Altså rykket op herfra og stået imod det at spille på et højere niveau. Det er min ambition, siger cheftræner Morten Eskesen.

- Alternativt er vi netop rykket op i 1. division.

- Hvad med om fem år?

- Der burde vi være etableret i 1. division, og det, synes jeg, er en fin ambition.

- Hurtigere kommer det ikke til at gå. Det skulle undre mig meget, at vi i løbet af de næste tre år rykkede direkte op i Superligaen. Større er Helsingør heller ikke, og der er også en grund til, at man røg ud af 1. division.

- Hvad hvis oprykningen glipper i første omgang?

- Så må vi jo prøve igen og se, om jeg står i spidsen for det, smiler Morten Eksesen skævt.

- Har du fået at vide, at du ryger ud, hvis det glipper?

- Ej, jeg har fået en toårig aftale, så de havde nok lavet en på et år, hvis det var sådan.

- Men vi vil rigtig gerne op, og det er også derfor, at vi henter nogle dygtige spillere og bruger økonomi på det, så vi kan træne om formiddagen og ikke klokken fem om aften, siger han med henvisning til, at de fleste andre klubber i divisionen først træner, når spillerne har fået fri fra deres normale arbejde.

Aarhus Fremad skal være fanejet. Foto: Claus Bonnerup Aarhus Fremad - 15. aug. 2019 - kl. 14:35 Revolution i dansk fodboldklub: Første nogensinde

Se også: Dansk klub henter samme spiller for fjerde gang

SIF - 11. aug. 2019 - kl. 16:58 Nedtur i Slagelse: Se highlights her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere