- Går på kompromis med helbredet

Der er delte meninger om en mulig genstart af 2. division. Dennis Kjeldsen, direktør i Brønshøj Boldklub, mener, at der bliver gået på kompromis med spillernes sundhed og helbred

Ekstra Bladet har været ude på Brønshøjs hjemmebane - Tingbjerg Idrætpark - for at teste, hvor hurtigt en bold kan sprittes af. Video: Tariq Mikkel Khan/Redigering: Martin Ekelund & Maya Westander

Se 2. division LIVE hos Ekstra Bladet+

Nogle har kunne træne sammen i grupper af ti i klubben, mens 2. division har været lukket ned. Andre har ikke haft kamptræning, da træner og ledelse ikke må have kontakt til spillere, der er hjemsendt med lønkompensation.

Sådan forholder det sig i Brønshøj Boldklub, som ikke hiver spillerne ind igen, før det er officielt, at 2. division genstartes.

- Spillerne har været hjemsendt i tre måneder, så deres fysiske tilstand er ikke i top, og så er der en kort periode frem mod første kamp, som vil være 14. juni. Det er under en uge, og så står vi og skal spille kamp. I min optik bliver der gået på kompromis med spillernes sundhed og helbred, fordi de har været hjemme, siger Dennis Kjeldsen, direktør i Brønshøj Boldklub, til Ekstra Bladet.

- De har kunne løbe, men kamptræning har der ikke været tale om. Så sammenligner jeg det med Superliga og 1. division, som havde tre uger, fra at man bekendtgjorde, at de skulle spille. Der har man haft mere tid.

- Superligaen har også fodbold som deres hovederhverv. Når man er i 2. division, er 70 pct. af spillerne hobbyspillere, og dem, der har kontrakter, har også arbejde. Deres prioritering af fodbolden ligger derfor lidt en andet sted, end den ligger i Superligaen.

Mange 2. divisionsspillere sidder derhjemme og venter på, at de igen kan træne og spille kampe. Heriblandt Brønshøj-profil Jamil Fearrington. Foto: Mogens Flindt
Mange 2. divisionsspillere sidder derhjemme og venter på, at de igen kan træne og spille kampe. Heriblandt Brønshøj-profil Jamil Fearrington. Foto: Mogens Flindt

Lukket inde i busser på tværs af landet
Hvis 2. division sparkes i gang, bliver de resterende fem kampe i grundspillet ikke afviklet.

I stedet går man straks i gang med opryknings- og nedrykningsspil, hvor de seks bedst placerede hold i vest- og østrækken skal møde hinanden ude og hjemme, ligesom de seks dårligst placerede hold i begge rækker også skal møde hinanden to gange.

Planen er derfor, at klubberne skal spille seks kampe på tre uger.

- Det gør, at vi skal have busser på tværs af bæltet i større omfang. Ifølge protokollerne skal spillerne sidde i en bus fra tidlig morgenstund, når vi skal til Thisted, så skal vi spille og så retur, og vi må ikke bruge omklædningsfacilitteterne.

- Så jeg er lidt bekymret for, hvad man byder spillerne. Og når vi stadig har corona omkring os, så er det ikke det fedeste at sidde lukket inde i en bus svedige og færdige efter en kamp, siger Dennis Kjeldsen.

Hvis 2. division bliver en del af genåbningens fase 3, spilles de første kampe lørdag 14. juni.

I Ekstra Bladet+ kan du se 2. division live. Her er det også muligt at se færøsk fodbold samt få masser af lækkert indhold om Superligaen.

Vidste du, at Danmarks sjoveste fodboldspiller løber rundt i 2. division? Læs om ham HER (+)

Nuværende Brønshøj-spiller Jamil Fearrington tog i byen få dage inden en Champions League-kamp i FCK, hvilket Ståle Solbakken ikke var glad for. Få historien HER (+)

Islandske Elias Olafsson er spået en stor fremtid. Foto: Claus Bonnerup 2. division - 6. jun. 2020 - kl. 07:39 - Han bliver et monster i Superligaen

Se også: Kæmpe gestus: Tilbagebetaler dele af lønnen

FCK brød corona-reglerne, da Viktor Fischer og Jonas Wind sad på tribunen mandag i Lyngby. Det var ikke tilladt efter de daværende protokoller fra Divisionsforeningen. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix. Sport og Spil Dokument afslører: FCK i stor corona-bommert

Sport og Spil Ekspertens råd: Her er klubben, du skal satse på

1 kommentar
Vis kommentarer